Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. I østsibiriske Sølvminer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
370 Sibirien.
starter trufne til at forny Luften. Det eneste Ventilationsapparat var en cirkel
formig Jernvifte, som en eneste Fange satte i Bevægelse med et plumpt Træ
haandtag. Maskineriet gjorde megen Støj, men da der ingen Kanaler var, som
førte den daarlige Luft bort og den friske til, var det ganske unyttigt. ’ Den
satte kun den urene Luft i Nærheden i Bevægelse, og Fangen kunde med
samme Resultat have drejet paa en Slibesten.
Vi undersøgte paa forskellige Steder Sølvaarerne, samlede allehaande
Ertsarter, betragtede de i Faareskindspelse indhyllede Fanger ved Arbejdet,
vendte endelig tilbage til Hovedskakten og klatrede ad tredive til fyrretyve
Stiger atter op til Dagslyset.
En kold, gennemtrængende Vind blæste hen over de øde Højder. En
Gruppe af tolv til femten, af Kulde rystende Fanger, der havde fuldendt
deres Dagsarbejde, stod ved Siden af Værkstedet og bad Hr. Nesterof om Til
ladelse til at maatte vende tilbage til deres Fængsel, hvor de dog i det mindste
kunde varme sig. Han svarede barsk, at Transportkvantumnet endnu ikke
var sorteret færdigt, og at de maatte vente. Her stod nu disse Stakler, som
ikke havde spist siden om Morgenen, i halvanden Time uden Tag over Hovedet
paa Sneen i en isnende Blæst, indtil Sortererne havde endt deres Arbejde.
Denne Haardhed og Ligegyldighed fra Bjærgværksembedsmandens Side stad
fæstede den unge Petersborgteknikers Paastand. Hr. Nesterof viste sig saa
irriteret over de forfrosne Fangers ganske fornuftige Bøn, som om den havde
været et Tegn paa Uforskammethed og Insubordination.
Efter at vi i nogen Tid havde set paa, at Ertsen blev slaaet itu og
sorteret i Værkstedet, kørte vi tilbage til Pokrofski-Bjærgværket, som ligger
henved fire Mile mod Nordvest ved Siden af en anden nøgen Bjærgryg. Egnen
derimellem var saa øde og trøstesløs som vel muligt. Intetsteds et Træ eller
en Busk, og de bølgeformige, snebedækkede Bjærge mindede i deres Omrids
om et Hav, der piskes af Stormen.
Bygningerne ved Indgangen til Bjærgværket bestod af et Hus til Værk
tøj ligesom det ved Algaschi, et Magasin eller Forraadsrum, nogle Hytter, i
hvilke Fangerne af den fri Kommando boede, og to eller tre Fængsler, af
hvilke det ene aabenbart var nyt. Paa Bjærgryggens Top lige over Byg
ningerne var der anbragt to Skilderhuse, og i hvert af disse holdt en bevæbnet
Soldat Vagt. Hr. Frost, der var træt og ikke havde Lyst til at tage flere
Bjærgværker i Øjesyn, satte sig paa Sneen og gav sig til at tegne, saa godt
han kunde, med sine stive Fingre, der stak i tykke Handsker, medens Hr.
Nesterof og jeg, ført af en Fange, steg ned i Hovedskakten. Pokrofski-Bjærg
værket adskilte sig kun derved fra det i Algaschi, at det var af længere Ud
strækning og dybere. Luften deri var fugtig og forholdsvis varm; Vandet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
