Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Den store sibiriske Landevej ved Vintertid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den store sibiriske Landevej ved Vintertid. 403
af og Varmen ved vor Indpakning, saa stive af Kulde, at vi næsten ikke kunde
staa ud af vor Powoska. Paa Søvn var der naturligvis ikke at tænke. Selv
om det ikke i denne Temperatur havde været farligt at overlade os til den,
saa vilde Vejens Tilstand have gjort den til en Umulighed. En halv Snes
arktiske Storme og fire til fem Tusind tungt belæssede Fragtslæder havde
kørt den dybe Sne paa Vejen sammen til en Række bølgeformige Høje, der
er sibiriske rejsende bekendte som »Uchabi«. Disse faste Snebølger var
mellem tire og fem Fod høje, den horisontale Linie fra Kam til Kam androg
femten til tyve Fod, og de Stød, der fremkaldtes ved denne ejendommelige
Kørsel, rystede hele vort Nervesystem. Jeg var tilsidst ved Kulde, Søvnløshed
og Skumplingen bleven saa udmattet, at jeg paa enhver Poststation, navnlig
om Natten, uden Tæppe eller Pude kastede mig paa det blotte Gulv for at
sove fem til ti Minutter, medens der blev skiftet Heste. Saaledes kastede jeg
mig, i Venteværelset paa den ensomme Poststation Kuskunskaja, Klokken
elleve om Aftenen paa en smal Træbænk, sov ind og drømte, at jeg blev op
fordret til at holde en improviseret Tale i en Søndagsskole. Skolen var i en
religiøs Sekts, »de hellige Monopolisters« Kirke. Jeg forhørte mig, om hvem
de hellige Monopolister var, og erfarede, at Medlemmerne af den ny Sekt kun
troede paa én Person. Jeg havde gerne spurgt, hvem denne Person var, men
skammede mig for at gøre det, da jeg syntes, at jeg burde have vidst det.
Jeg traadte ind i det Værelse, hvor Søndagsskolen blev holdt; her hævede
Siddepladser sig amfiteatralsk omkring en lav Platform, paa hvilken en vel
bekendt Borger fra Norwalk (Ohio), som jeg ikke havde set siden min Barn
dom, fungerede som Lærer. Til min store Overraskelse vendte samtlige
Elever, der stod op paa deres Pladser, Ryggen til Platformen. Ved min Ind
trædelse sagde imidlertid Læreren : »Vær saa god at sætte Dem paa Deres Plad
ser,* og alle Drengene og Pigerne vendte sig nu om og satte sig. Læreren
istemmede en Hymne, og medens denne blev sunget, henkastede jeg paa Bag
siden af en Konvolut nogle flygtige Notitser, der ved min Improvisation skulde
tjene mig som Holdepunkt. Jeg besluttede at fortælle Eleverne noget om
Buddhaismens og Muhamedanismens relative Værd, og var just ved at over
veje, om jeg ogsaa skulde udbrede mig om Fetischismen, da Koralen var forbi.
Læreren sagde: »Vi vil nu gaa over til Dagens Evangelium.« »Godt«,
tænkte jeg, »saa vinder jeg Tid til at memorere min Tale.«
Da Forelæsningen begyndte, bemærkede jeg til min store Forbavselse,
at alle Eleverne havde store, runde Biskuits i Hænderne, og fra Tid til anden
saa paa disse som om det var Tekstbøger. Jeg havde dog ikke Tid til at
udforske dette mærkelige Fænomen, thi jeg maatte for enhver Pris ordne
Planen for min Tale, inden Læreren opfordrede mig til at begynde, og jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
