Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Bemærkninger og Iagttagelser paa en Reise fra Christiania til Bergen og tilbage i Sommeren 1821
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
W
kastede en stærk Røg lig Riukand-Fosfen. Jeg yttrede Lyst tilat be-
tragte det nærmere, men mine Ledsagere svarede: »den Fos er ei
værd at see paaz nei har Dn Lyst at see en Fos, skal vi vise Dig en,,
som er 72 Fjerding (Vs Miil) høi«. — En halv Fjerding høi, og
det i eet Fald, det er umuligt?! — »Jo ganske rigtigt, en halv Fjer-
ding i eet Fald og uden at berøre Fjeldetz det er kuns en Fjerdingss
Vei til Krogs for os, og vi følge dig gjerne derhen, naar Du har
Lyst til at see den«. Vi dreiede af mod Norden, og kom efter nogen
Vandring ind i et Vildnis, hvor vi snart krobe op, snart ned af Klip-
pe-Afsatser, snart trængte os frem imellem Buske. »Nu have vi
kuns et kort Stykke igjen«, sagde de, ,,her ville vi aflægge vores
Byrde til vi komme tilbage, da Gangen er besværlig-O .Halliugdolen
blev ved Tøiet-, og jeg fulgte langsomt efter den anden, da den stærke
Solvarme i Forening med den yderst besværlige Gang udpressede
Sveden, og nødte mig til ofte at standse for at drage Aande. Det
foruroligede mig, at Hallingdolen ikke fulgte med. Jblandt mit Tøi
fandtes-en stor Lædercapsel, hvori ved Begyndelsen af Reisen var over
30 Rdr. i Kobberz hver Gang denne skulde lægges paa Kløven, hedte
det: »ka har Du i Skreppa Di, hn er saa tung?« Ogsaa paa
Maurset var dette Spørgsmaal fremsat, og da det var besvaret, lød
det: »Du er vel forsynet-A Allerede engang tilforn havde Følelsen
af Vægten og Klangen as Pengene fristet en Dreng, der skydsede mig
til Bolkesjø, til at fraliste mig en liden Pengepung med et Par Mir-
daler, som jeg havde leveret ham at bære (en, efter Gullik Bolkesjoes
Erklæring, i Tind uhort Gjerning, som han ærgrede sig over skulde
være udført i hans Huus). Da Pungen savnedes, var jeg ganske for-
beredet derpaa, og kjendte Tyven. Det er en gammel Regel i Fæg-
tekunsten, at man ei skal hæfte Opmærksomheden paa sin Modstanders
Klinge, men paa hans Øinez thi den første viser kuns- det næste
Angreb, efterat det allerede er begyndt, de sidste Planen der-
til førend det begyndes. Den forslagne Fegter gjør sig derfor
undertiden Umage for at skele, for at hans Øine ei skulle robe hans
Planer. Der foregaar sjelden nogen stærk Bevægelse i det Indre,
uden at ledsages af et lidet Bølgeslag paa Overfladen. Fuldkommen
at tilbagetvinge dette formaar vist ingen Øvelse eller Kunstz idet-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
