Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Bemærkninger og Iagttagelser paa en Reise fra Christiania til Bergen og tilbage i Sommeren 1821
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
mindste vil den opmærksomme Iagttager blive Bestræbelsen vaer. Naar
jeg steg af Hesten og gik ind i Skoven for at ophænge mit Varme-
ter, hvilket paa Gangen over Bolkesjo-Heia flere Gange fkede, stillede
Drengen sig altid saaledes, at jeg fra mit Standpunct kunde see ham-
og holdt Pungen frem, eller lagde den foran sig paa en Træstub.
Dette forekom mig strax noget søgt, og det var tydeligt, at han vilde
vise mig, at han intet tog af Pungen. Det var Fegtemesterens Ske-
len. Paa Bolkesjø listede han sig, imedens jeg paa Gaarden opstil-
lede mine Jnstrumenter, op i Gjæstestuen, tog den hele Pung, og
skyndte sig afsted. Naar man stolede mere paa saadanne Bemærknin-
ger, vilde man ofte kunne forebygge lignende Tilstod. Paa Maurset
havde man, bedraget af de vel slebne Justrumenters Glands, spurgt
mig, om de vare af Guld. Jeg havde vel nedsat denne Idee om de-
res Kostbarhed ved at sige, at de kuns vare af Messingz men Fjeld-
bonden sætter høi Priis paa alle Metaller. Et Uhr veed han saare
vel at skattere, og hos mig havde man seet 2. »Skulde de have no-
get Anslag i Sinde imod Dig ?« tænkte jegz ,,intet er lettere for disse
2 Kjæmper, end at kaste dig ned over Brinken, og dele dine Efterla-
denskaber. J denne Ørken kan saadant ei let opdages-A Maursette-
rens Ansigt havde jeg endnu ei ret dechiffreretz det var forstandigt,
men havde et Træk omkring Øinene, som forekom mig lidt forborgentz
idetmindste forstod jeg det endnu ikke. Han havde desuden som Sol-
dat været nogle Aar i Frederiksstad og Christiania, gode Skoler for
slumrende Talenter. For Hallingdolen selv var jeg rolig; men han
var Tjenestekarl og maatte vel lhde sin Husbonde. De havde ofte
gaaet foran mig, og talt sammen, uden at jeg havde lagt Mærke til
deres Samtale. Planen var maaskee aftalt. Enhver veed, hvor faa
Secunder der behøves til at saadan Tankerække kan gjennemkrydse Ho-
vedet, uagtet den bliver vidtløftig at fremsætte i Ord. Jeg fortsatte
imidlertid uafbrudt min Gangz ,,have de noget i Sinde«, tænkte jeg,
,,saa sinde de dig nok, om du end ei kommer op paa Brinken«. Frygt
følte jeg egentlig ikke z det var kuns en Tanke-Beskjeftigelse. Lidt
førend jeg var kommen op paa Brinken, hørte jeg Hallingdolens il-
somme Trin bag ved mig, og glemte snart den hele Sag over det
Syn, som her viste sig for mig. Vi kom fra et Krat pludselig ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
