Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjælen som transcendentalt jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sjælen som transcendentalt jeg
159
saa kan vi, da vi intet vet om dette, heller ikke si at
sjælen i en eller anden henseende i sig selv adskiller
sig fra det.» 1
Kants anskuelser med hensyn til sjælespørs maalet
har øvet en overordentlig stor indflydelse. Man merker
den endog hos William James. I sin psykologi reiser
han spørsmaalet om hvad jeget er, og han betoner —
hvad ogsaa vi har gjort — energisk bevissthetens enhet
i motsætning til forestillingernes og de sjælelige
elementers mangfoldighet. Derefter stiller han sig det
spørsmaal, om bevisstheten er en flytende tilstand eller et
vedvarende sjælelig væsen. Han indrømmer at
bevisstheten om vor personlige identitet taler for det sidste
alternativ. Men denne vor personlige identitet kan,
mener James, dog ogsaa forklares, uten at vi tyr til
antagelsen av en vedvarende sjæl. Jeget bestaar nemlig i
de tilstande av viden eller bevissthet som behersker de
enkelte øieblikke av vor tilværelse, og som kontinuerlig
avløser hverandre. Bevissthetstilstandene følger saaledes
efter hverandre, men de opfatter allikevel de samme
objekter og reagerer overfor disse objekter paa samme
maate. De optar m. a. o. i sig de tidligere
bevissthets-tilstandes objekter. Vor personlige identitet kan derfor
forklares derigjennem, at der bestaar en funktionel
identitet eller sammenhæng mellem de forskjellige
be-vissthetstilstande eller om man heller vil jeger, som
avløser hverandre. Længer end til en slik funktionel
identitet behøver vi ikke at gaa. «Dersom vi antar,»
skriver han, «at der i os optræder en sukcessiv række
av tænkende subjekter som numerisk er forskjellige,,
men allikevel opfatter den samme fortid, saa vilde denne
antagelse fuldstændig forklare bevisstheten om vor
personlige enhet og identitet.» Og James minder i denne
forbindelse om Kants lignelse med kulerne som avløser
hverandre i forplantningen av samme bevægelse.
1 Im. Kants Sämmtl. Werke (Ed. Rosenkranz u. Schubert) IIr
s. 289.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
