Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kritik av Kants opfatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169 Kritik av Kants opfatning
eller objekt træde til andetstedsfra, og dette indhold kan
ifølge Kant kun være et i den ytre eller indre erfaring
givet anskuelig opfatningsindhold, d. v. s. et sanse- eller
sjælefænomen. Sanseindtrykkene paa den ene side og
de sjælelige enkeltfænomener (følelser, oplevelser m. m.)
paa den anden danner tilsammen hele det omraade
hvorfra forstanden kan hente stof eller indhold for sine
formale kategorier. Paa dem bringes kategorierne i
anvendelse, og kun paa dem maa de anvendes, hvis man
vil holde sig til virkeligheten og undlate at jage efter
hjernespind.
Herav følger nu at en gjenstands, f. eks. jegets,
vedvaren aldrig kan sluttes «av den blotte kategori om en
substans». Denne vedvaren maa grundlægges ved
erfaring, d. v. s. ved anskuelig opfatning, hvis det
empirisk brukbare substansbegrep skal anvendes paa
gjenstanden. «Men nu har vi,» skriver Kant, «naar vi
hævder jegets vedvaren, ikke lagt nogen erfaring til grund,
men bare sluttet os til denne vedvaren ved hjælp av
begrepet om det forhold hvori al tænkning staar til
jeget som det fælles subjekt hvori den har sin bærer.
Vi vilde ikke ved nogen sikker iagttagelse kunne
konstatere jegets vedvaren. Ti jeget er vistnok i alle
tanker; men det er ikke forbundet med nogen anskuelig
opfatning («Anschauung»), som adskiller det fra andre
anskuelige opfatningsobjekter. Vi erfarer saaledes
vistnok at denne forestilling (o: jeget) ved al tænkning
stadig paany forekommer; men vi erfarer ikke at den er
et staaende, vedvarende anskuelig opfatningsindhold, i
forhold til hvilket tankerne kan veksle.»
Tyngdepunktet i denne Kants tankegang ligger deri,
at bare den ytre og indre erfarings fænomener kan gi
erkjendelsen et virkelig indhold, og at jeget bare er en
tanke eller en tom logisk form uten indhold eller
realitet, fordi det ikke indgaar i vor erfaring som et stadig
vedvarende fænomen. Kant slutter sig her ganske
kritikløst til Humes forlangende om, at jeget for at faa realitet
maa fremtræde for vor opfatning som noget sanselig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
