Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Opstaaen og skapelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opstaaen og skapelse.
I det foregaaende har vi forbigaat det vigtigste
av alle de spørsmaal, som melder sig i forbindelse
med en undersøkelse av utviklingsbegrepet nemlig
spørsmaalet om, hvorvidt slegtssammenhængen mellem
de enkelte organismer og arter kan betragtes som
en egte utvikling. Specielt ved darwinismen har jo
slegtsutviklingens problem trærigt det individuelle
utviklingsproblem i bakgrunden, og næsten al interesse
har siden Darwin samlet om den
sammenhængende avstamning, som »ytres at gjøre hele den
organiske verden fra amøben til mennesket til et eneste
stamtræ. Om denne avstamning er praktisk talt alle
naturforskere enige. Men spørsmaalet er, om den kan
betragtes som en egte utvikling eller ei, et spørsmaal,
som først i den senere tid er blit stillet paa grundlag
av sondringen mellem egte og uegte utvikling.
Driesch fremholdt i 1908, at darwinismens og
lamarckismens avstamningteorier ikke viser os nogen
utvikling, men bare kumulation; ti forat en
avstam-ningslære skal faa karakteren av utviklingslære, maa
den ikke betragte tilblivelsen av de organiske arter som
tilfældig, men utlede dem av et indre i organismerne
virkende princip. Heri erklærer v. Wiesner sig enig
med Driesch. Den maate, hvorpaa Darwin forklarer
tilblivelsen av de høiere organismer ved avstamning
fra de lavere, udelukker begrepet utvikling, fordi den
fremadskridende omdannelse sker ved ydre aarsaker
— tilfældige ændringer og kampen for tilværelsen —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
