Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arvelighet og avstamning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arvelighet og avstamning.
Forholdet mellem kimbanen og legemet {„soma")
fører os ganske naturlig over i den moderne
arvelighetsforskning, som selvfølgelig har den største
betydning for avstamningslæren og særlig har bidrat til
den kritiske stilling, hvori darwinismen befinder sig.
Det er jo klart, at de variationer, som skal gjøre en
ny art av den gamle, maa være arvelige for at kunne
ophope sig og føre til konstante resultater. Hvilke
variationer der er arvelige, er derfor et grundspørsmaal
for darwinismen. Som bekjendt støttet Darwin sig
væsentlig til de individuelle variationer og mente at
disse kunde danne grundlaget for et naturlig utvalg.
Her syntes der nu at foreligge et spørsmaal, som
principielt kunde avgjøres ved kunstig utvalg. Ti
hvis det er mulig ved kunstig utvalg av individuelle
variationer at frembringe nye konstante former, saa
vilde der jo være grund til at tro, at noget lignende
kunde foregaa ute i naturen uten nogen intelligent
indgripen.
La os tænke os, at høns med en hale paa 15 cm.s
længde faar avkom, hvis hale varierer mellem 12—18
cm., saa kan man utvælge til videre forplantning
de eksemplarer, hvis hale er længst, 18 cm., og man
vil da kunne faa avkom, hvis hale varierer mellem
15—21 cm. Utvælger man nu atter de høns, hvis
hale er 21 cm., skulde man faa avkom med en hale,
som varierer mellem 18—24 cm., og saaledes skulde
man kunne fortsætte at forlænge halen gjennem det ene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
