Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Øinene i Skogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
ligesom han var bange for at gaa ind paa den
andens Forslag. Det syntes ikke, som om de
kom til Enighed, men deres Samtale blev efter
haanden roligere. De skiltes efter en halv Times
Forløb. Den Gamle nikket til Aben og forlod
ham. Jeg tænkte: Se der vender han uden videre og
übekymret Ryggen til Utysket. I den Gamles Sted
vilde jeg intet Øieblik ladet være at ha Øinene
fæstet paa ham, saa uhyggelig forekom han mig, der
han stod sammenkrøget og truende i Maaneskinnet.
Jeg stod saa urørlig som enStenstøtteindunderFjeld
hammeren. Den Gamle gik saa tæt forbi mig, at
jeg kunde ha naaet ham ved at strække Haanden
ud. Men han saa mig ikke. Jeg bevægedes ved
at se hans Ansigt, det var overordentlig blegt og
hærjet som efter gjennemlevede store Lidelser. Idet
han gik forbi mig, strøg han sig med Haanden
over Øinene, ligesom han græd, og saa hørte jeg,
at han mumlet nogle Ord for sig seiv, en Sæt
ning, jeg kunde ikke opfange Ordene, men Stem
men lød rusten og dybt fortvilet. Han gik frem
over Veien mod Gaarden igjen, og han var saa
sterkt optat af sine Tanker, at han glemte at skjule
sig, han gik midt i Veien, og hans haarde Skridt
knirket mod den frosne Jord.
Jeg lod ham gaa. Jeg fulgte ikke efter ham,
han skulde tilbage til sit Hus, og jeg hadde ikke
længer Interesse af denne Forfølgelse. Men den
anden! Jeg saa ham netop forsvinde inde i Sko
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
