Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Ingen Udvej!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
faldende Stemme, „De vil sikkert forstaa, at jeg umulig
kan fortælle min Mand dette — om ikke af anden Grund,
saa fordi jeg aldrig kunde forlade min Datter. At lade
ham faa Rede paa den Krise, jeg nu gjennemgaar, det
vilde være at opirre ham altfor grusomt. Maaske vilde
han ogsaa paa den Maade fristes til at modsætte sig,
at Barnet faar en kristelig Opdragelse, naar nu først den
første Altergang er overstaaet. Han er jo slet ikke bundet
af noget Løfte til at lade hende blive troende katolsk
Kirkegænger . . . og jeg for min Del vilde netop af Hen-
syn til min egen Tro være bange for at blive indviklet i
visse Diskussioner. Havde jeg derimod Adgang til at faa
nyde Sakramenterne, vilde jeg tage alt med større Over-
legenhed. Jeg havde jo ogsaa forberedt mig paa at slaa
et Slag; thi jeg var fast bestemt paa bede min Mand om at
give sin Tilladelse til, at jeg søgte om Skilsmisse hos Paven
i Rom. Men uden at faa Adgang til Sakramenterne, altsaa
med Udgangspunkt i et forkrøblet religiøst Liv ... har jeg
ikke Kraft til at sige Sandheden.“
„Tag Dem da den nødvendige Tid til at overtænke Sa-
gen, “ gjenmæled Pater Euvrard; „men opgiv ikke, hvad
der først og fremst er nødvendigt: At komme til en Forkla-
ring med Deres Barns Far, saa han ikke vil plages med
nogen Tvivl om Deres Moral. Dette er ogsaa, rent men-
neskelig set, Deres simple Pligt.“
„De maa lade mig faa overtænke alt dette, ærværdige
Fader,“ svarte omsider Fru Darras, idet hun reiste sig.
Saa kom det med lav, lidt skjælvende Stemme: „Men ikke
sandt, De tilader mig at komme igjen. Skjønt vor Samtale
ikke har opfyldt de Forventninger, jeg næred til Dem, har
den dog lettet en tung Byrde fra mit Hjerte. Jeg har faat
tale ud, jeg kvæles ikke længer af den uhyggelige Taus-
hed ...“
„Det vil altid glæde mig at se Dem,“ svarte Oratoriums-
broderen, hvem den frygtsomme og indtrængende Bøn
havde gjort synlig bange. „Men som jeg har sagt Dem, jeg
kan ikke modtage hemmelige Besøg. Kom, naar De har
givet fuld Besked til rette Vedkommende.“
„Og indtil da?“ spurgte hun.
„Indtil da vil jeg bede for Dem om, at De maatte begynde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
