- Project Runeberg -  Skolemesterens optegnelser /
115

(1890) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

115

kede forsagt en stund, til jeg fik lukket op for ham.
Saa begynder han: „Jeg er søn til Markus Jæger,
og jeg skulde hilse saa flittigt fra far og spørge —
hilöe fra far og sige ..."

Knægten havde lært udenad det, han skulde
sige, men han kom rent ud af det, blev ildrød og
saa væk. Endelig fik jeg ud af ham, at nu var
far bra, og det samme vilde han ønske mig; og at
han snart vilde komme og se til mig; men siden
jeg ikke kunde komme ud i skogen endnu, saa
skulde disse to blaamejserne synge for mig, og han
vilde gjerne sendt hele vaaren ind i stuen til mig.

Hvad skal jeg vel gjøre med disse smaa
skabninger? De flagrer urolig om i buret, saasnart jeg
nærmer mig, og slaar i sin angst sine smaa hoder
mod sprinklerne. Jeg lar dem flyve ud i Vorherres
fuglebur, i den lyse maj.

Og saa var jeg endelig kommen saa langt, at
jeg selv kunde gaa ud i den frie majdag. — Hanen
galer; morgenstjernens klare øje kiger ned over den
mørke aas. Morgenstjernen er en skikkelig fyr;
den lyser trolig, saalænge det er mørkt, og træder
beskeden tilbage, saasnart solen kommer. Sagte
sniger jeg mig ud for ikke at vække de andre i
huset; de havde ikke hvilet ud i ugevis som jeg.

I skogen er alt den bævende, sitrende
opvaag-nen efter nattens dybe ro.

Hvor forunderligt det er at være ude igjen for
første gang efter en sygdom. Man synes, hele
jorden gynger med en — vugger sit gjenfødte barn
paa sine arme. O, hellige majmorgen, badet i dug
og vellugt, gjennembævet af evige guddomstanker,
hvor er jeg ét med dig og med det foraarsevent}Tr,
som i denne time fra himmelens kuppel, fra skogens
kroner sænker sig ned i min sjæl!

Og dog følte jeg paa samme tid en sælsom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:16:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skolmester/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free