Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
stede selu at Overbringer af mine Efterretninger.
Og du ved", tilwiede han spogefuldt, „at Nellie har
godt af at lcere itide, hvad hun saa snart vil have at
praktisere: at cere og adlyde".
Jeg mumlede Noget til Svar hvad, ved jeg ikke,
thi der samlede sig atter en Klump i min Hals.
„Altsaa", vedblev han, „hender du ikke alle vore
Hemmeligheder?"
Det gjorde jeg ikke, men jeg sagde Noget om, at
jeg haabede, det vilde blive snart,
„Vel", gjentog vor James ligesaa alvorligt, som
om vi holdt yaa at drofte et kirkeligt Sporgsmaal,
„der behovedes meget lang Tid til at overtale det gjen
stridige Barn. Men endelig samtykkede hun i, at det
skulde blive snart meget snart, og jeg ophorte ikke,
for hun virkelig samtykkede i Alt, hvad jeg foreslog.
Men du er den, som skal bestemme Dagen".
Jeg kan ikke forklare, hvad der kom over mig i
dette Biedlik, men Alt syntes at gaa rundt for mig.
Disse tre Ord: „Snart meget snart" lod rundt
omkring mig gjennem Luften. Og jeg skulde bestemme
Dagen! Jeg kunde vende mig, hvorhen jeg vilde
endnu Horte jeg det: „Snart, meget snart; snart, meget
snart". James kunde ikke have bemcerket Noget, thi
han vedblev atter :
„Vanskeligst af Alt var det. at faa hende til at
samtykke, fordi hun ikke engang havde meddelt dig, at
hun var forlovet. Men jeg forsikrede hende, at jeg
vilde bringe Alt i Orden og paatage mig det hele Ansvar".
Endnu sagde jeg Intet, men jeg solte en underlig
Smerte omkring Hjertet. Jeg lamede mig til det store
Bogetrce Nellies og lames’s, thi jeg frygtede den
Svaghed, som listede sig over mig. James maa have be
mcerket det, thi han kom ncermere og sagde med Venlighed :
„Hvad er det, Maggie? Har jeg talt for hurtigt, og
er Overraskelsen kommet for pludfeligt over dig?"
Jeg vilde ikke, at hau skulde tro det, og jeg samlede
al min Styrke for at svare. „Nei, nei, James, ikke
Overraskelse, men men jeg har nu i saa mange Aar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
