Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 3. Hvor megen Jord har vel et Menneske nødig? - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
sagde han; „hvis I selv levede som I skulde, vilde
I ikke frikjende Tyve." Der var snart ikke en
Bonde i Omegnen, som Påkom jo ikke havde
noget udestaaende med, og man begyndte end-
ogsaa at true ham med den røde Hane. Skjøndt
Påkom nu, hvad Gaarden angik, havde Plads nok
til at røre sig, følte han sig dog i alle Henseender
mere indskrænket end nogen Sinde før.
Paa den Tid rygtedes det just, at Bønderne i
et af Nabosognene havde forladt Hus og Hjem og
vare udvandrede for at opsøge nye Steder, hvor
de kunde nedsætte sig. Ved at høre dette tænkte
Påkom: „Selv har jeg ingen Grund til at tage
herfra; men hvis nogen af de andre fik Lyst til
det, vilde her blive bedre Plads. Jeg kunde saa
overtage deres Jorder og udvide Driften. Det vilde
være bedst for alle Parter. Som det nu er, gaar
blot den ene og er i Vejen for den anden."
En Aften, da Påkom sad hjemme paa Gaarden,
kom der en fremmed Bonde og bad om Nattely.
Da han var bleven lukket ind og havde faaet noget
at spise, kom man i Snak sammen. Påkom spurgte,
hvor han var fra. Bonden svarede, at han havde
været paa Arbejde Syd paa nede ved Volga og
fortalte i Samtalens Løb, hvorledes mange af Bøn-
derne fra hans Hjemstavn havde nedsat sig dér.
De havde ladet sig indskrive i Sognet, og hver af
Familierne havde faaet 10 Desjætiner Land pr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
