Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
Han git, uden bestemt Hcnsigt, ind i dm store
Sal, hvor nu hvert Spor af Dsden var forsvundet.
Salen vendte ud til Haven og den tilstcrngede
Glasdor paa Midten af Adcrmuren fsrte ud til en
stor Stentraftpe. Han stillcde sig i en Vinducsfor
dybning og saae ud. Himlcn var helt ovcrtrukkcn,
det regncde jcrvnt og Blcrstcn plnkkcdc Blad ester
Blad af Trcrcrne. Gronsvcrren var falmet, Bedcne
vare tomme og kun hist og her hang endnu en for
krsblet, vandtruktcn Georgine mellcm de morke Blade.
I Havcgangcne stode store Vandpyttcr, og hvor Ter
rainct havdc Fald, lov der en hel lille Strom.
Aacn forte en stsrre Vandmassc og havde stcrrkcre
Fart end sa-dvanlig, men den oplivcdc ikkc Billedet:
msrk som Hunlen hastedc den afsted, og kun hvor
Strsmmen stodte mod de fremragcnde, blottcde Trcr
rsdder, samledc der sig et hvidgult Skum mdc ved
Brcdden.
Mismodig vendte Henning Rosenstjold sig bort
og gik langsomt op og ned i Salen.
Det var altsaa for at lade sig levende bcgravc
her, for at gaa i de store, koldc Rum og se ud paa
den dsde Natur, at han havde opgivet sit Liv i Pa
ris! Vel sandt, han havde ikke langer sundet egent
lig Tilfredsstillelse eller Adspredclse derved, dertil
havde han nydt for Meget og nydt udcn at forbigaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
