Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Norden fra Calmarunionen til omtrent 1700
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
at de ei engang vilde laane Kongen 2 Kartover, som han forlangte
af dem mod Tilbud af to af sine Slotte i Pant.
Efterat Christian den 2den var forjaget fra Danmark, begav
hans Admiral Søren Norby sig til Gotland, som han paastod at
herske over i sin landflygtige Monarks Navn. Han øvede herfra
et vidtstrakt Sørøveri, udstedte Kaperbreve til Andre, og lod det
især gaae ud over Hansestædernes Handelsskibe. „Det var hans
Lyst og nødvendigt for hans Helbred," sagde han, „at rode om i
deres Kramkister, og lugte paa deres Krydderposer." Opbragte
herover søgte Lybeckerne at formaae Gustav til at forjage ham.
En svensk og lybecksk Flaade med 8000 Mand ombord afgik
derfor til Gotland, som de ogsaa erobrede med Undtagelse af Visby
og Visborg, men her mødte de en saa haardnakket Modstand, at
de, da ogsaa Danske hemmeligt bragte Norby Undsætning, vare
nødte til at ophæve Beleiringen og drage bort. Det var ved Løftet
om Øens Overgivelse til de Danske, at han havde faaet disses
Bistand. Øen blev ogsaa afstaaet til dem mod at Norby flk
Forleninger i Blekinge. Herfra fortsatte han sit gamle Kaperhaandværk,
men maatte endelig flygte til Rusland efter et Søslag mod de
forenede svenske og danske Flaader, der skulde tugte denne
overmodige Søhelt. Søren Norby endte sit daadrige og bevægede Liv ved
Beleiringen af Florents i 1530.
Efter denne saa længe frygtede Søhelts Fald flk det svenske
Flag større Anseelse i Østersøen, og Gustav Wasa satte Flaaden
i saadan Stand, at han under Grevens Feide i 1535 kunde bistaae
de Danske med 11 Skibe og 4 Transportfartøier under Anførsel af
Mons Svensson Some. Den danske Flaade bestod af 18 Skibe, og
til disse sluttede sig Preusserne med 10 Skibe under Johan Preen.
Den forenede Flaade stod under Befaling af den danske Admiral
Peder Skram, og til den danske Flaade hørte endvidere 4
hollandske Skibe, som vare blevne pressede til Krigen. Danmark
havde nemlig da, for at holde Østersøen fri for Kapere, den Ret i
Krigstid mod Betaling at lade fremmede Skibe, som løb gjennem
Sundet, gjøre Tjeneste blandt sin Flaade. Saadanne Skibe bleve
da af de Danske armerede og bemandede.
Under Bornholm slog Skram Lybeckernes Flaade, som bestod
af 26 Skibe, og nødte den til med betydeligt Tab at søge til
Kjøbenhavn. som dengang var i Forbund med dem, og hvorfra de
ogsaa havde forstærket sin Flaade. Herfra begav Skram sig med
de forenede Flaader til Lille-Belt, hvor han ogsaa seirede over en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
