Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Sømagter udenfor Norden fra omtrent 1600 til Syvaarskrigens Slutning 1763
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
løbe; Hollænderne maatte altsaa derved opgive Fordringen endog
paa Ligeberettigelse paa Havet, og Englænderne turde med god
Grund ansee sig som Herrer tilsøes. Begge Nationer indsaae
imidlertid, at Freden ei kunde blive af Varighed, og Rustningerne
dreves derfor paa begge Sider. Ihvorvel den engelske Nation ikke var
stemt for nogen ny Krig, begyndte denne dog uden Krigserklæring
af Englænderne, der havde forenet sig med Franskmændene for
samlçde at bevirke Hollands Ødelæggelse. Fiendtlighederne
begyndte med, at en engelsk Escadre i Marts 1672 paa Høiden af
Øen Wight angreb den hollandske Smyrnaflaade. Senere forenede
den franske Flaade under d’Estrée sig meel Englænderne, og den
samlede Styrke, under Hertugen af Yorks Commando, blev nu
Hollænderne meget overlegen. De Allierede laae ved Solebay, da de
den 7de Juni 1672 fik see Ruiters Flaade udenfor. I Begyndelsen
ansaae de disse Skibe for Handelsfartøier, men da de opdagede deres
Vildfarelse, kappede de sine Touge, og gik Seil. De kom herunder
i stor Uorden, og kun at Admiral Sandwich med sin Avantgarde
modtog Fiendens første Ild, frelste den øvrige Flaade, idet den
derved fik Tid til at ordne sig. Franskmændene kom ogsaa snart
efter i Kamp med Admiral Bankertz’s Escadre, og kort efter ogsaa
Hertugen af York, hvorved Slaget blev almindeligt. End mere
blodigt blev dette paa Grund af det snart efter opkomne Stille;
Hertugen maatte to Gange flytte sit Flag, og var nær ved ät blive
tagen; hans Modstander Ruiter gik det ikke stort bedre. Den
tapre Sandwich sloges med van Gents Escadre, og vilde, uagtet
hans Skib var antændt af en hollandsk Brander, ikke flyttet sit
Flag. En Bebreidelse, Hertugen liavde givet ham. før Slagets
Begyndelse, havde gaaet ham saa nær til Hjerte, at han ikke vilde
forlade sit Skib, rnen hellere springe i Luften med det, hvilket
ogsaa snart skete. Hans Modstander van Gent havde allerede før
denne Begivenhed fundet sin Død i Kampen. Efterat Slaget med
afvexlende Lykke havde varet hele Dagen, og efterat Ruiter, som
med et Tab af 150 Døde og mange Saarede maatte lade sit
utjenstdygtige Skib bugsere ud af Ilden, nær havde faaet dette antændt
af en Brander, blæste der op en liden Landbriis, som skilte de
Kjæmpende ad, og tillod Ruiter at trække sig ned mellem
Bankerne, uden at blive forfulgt. Hollænderne tabte i dette Slag
kun Brandere, der alle, med Undtagelse af den, som antændte
Sandwich’s Skib Royal James paa 100 Kanoner, sprang i Luften
uden Virkninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
