Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Krigsbegivenheder tilsøes efter 1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43t
og 20 vare Fregatter paa fra 50 til 60 Kanoner; i det Hele førte
samtlige Fartøier 2200 Kanoner, og havde en Besætning af omtrent
19000 Mand. Skibene laae fortøiede i en dobbelt, meget tætsluttet
Linie, der havde Form af en Hestesko, hvis Bue vendte ind i
Bugten; de stærkeste Skibe laae i yderste Linie, og de mindre
indenfor, saaledes at de kunde skyde igjennem Mellemrummene af
dem, som laae udenfor. Den venstre Flanke støttedes til det stærke
Kastel Navarino, medens den anden beskyttedes af de ligeoverfor
liggende Batterier paa Øen Sphacteria. Stormagternes Escadrer
bestode, paa engelsk Side af 3 Linieskibe, 4 Fregatter, 1 Corvet
og 4 Smaafartøier, paa fransk Side af 3 Linieskibe, 2 Fregatter
tilligemed et Par mindre Skibe, og paa russisk endelig af 4
Linieskibe og 4 Fregatter. Tilsammen førte de combinerede Escadrer
1290 Kanoner, og vare saaledes den tyrkiske Flaade meget
underlegne i Antal af Skyts ligesom i Skibe, men Overlegenheden var
dog i Virkeligheden paa de Allieredes Side; thi disse havde 7
Linieskibe flere end Tyrkerne, og det er almindeligt antaget, at
saadanne Skibe, paa Grund af deres stærke Bygning og svære
Bestykning samt Høiden af deres Batterier, eie en afgjort Overvægt
over det samme Antal Kanoner, fordeelt paa flere mindre Fartøier.
Den 20de October 1827 forenede de tre Escadrer sig i
Nærheden af Navarino, og Admiralerne opgjorde sine Planer til med
Magt at drive sine Fordringer igjennem. Det var ikke Meningen
strax at skride til Angreb, men kun at indtage en truende Stilling
mod den tyrkiske Flaade, og da lade Svaret paa det Tyrkerne
forelagte sidste Ultimatum afgjøre, hvorvidt det skulde komme til
Kamp eller ikke. Kl. omtrent 1 Eftermiddag heiste Codrington,
den ældste af Admiralerne, Signal til at staae ind mod den tyrkiske
Flaade; Veiret var smukt, Vinden svag, men føielig. og de engelske
Skibe stode ind i Bugten, fulgte af de franske, i hvis Kjølvand
endelig Russerne dannede Arriergarden. Fregatterne og Corvetterne
vare udenfor Linien, og lededes, om Styrbord af den engelske
Fregat Dartmouth, om Bagbord af den franske Fregat Armide.
Kl. 1/’3/4 passerede den engelske Afdeling de ved Indløbet til
Bugten liggende Batterier, hvor de tyrkiske Artillerister saaes
færdige med brændende Lunter ved sine Kanoner. Kort efter
bragte Admiral Codrington sit Flagskib, med Spring paa Touget,
lige for den venstre Deel af Fiendens Centrum, og saaledes, at
han kunde beskyde saavel det ægyptiske som det tyrkiske Flagskib,
hvilket sidste førte 84 Kanoner. Agtenfor Admiralen og længere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
