- Project Runeberg -  Fremstilling af Søkrigshistoriens vigtigste Begivenheder /
460

(1863) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Krigsbegivenheder tilsøes efter 1814

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

-460

engelske Fregatter endog ved en Deputation anmodede sin Chef om
at maatte føres mod Fienden. Kl. 4 om Morgenen sendtes et
Landgangscorps paa 130 Marinere, 220 engelske og 326 franske
Matroser ombord i Virago, og dette Fartøi førte Forte samt
President hen paa deres Poster, idet det slæbte den første Fregat paa
den angribende Side, den anden agterud, og Landgangsfartøierne
paa sin anden Side. Efter i en kort Tid at have været udsat for
en rigtignok temmelig uskadelig Langskibsild fra et russisk Batteri,
rettede Skibene sine Kanoner med en beundringsværdig Nøiagtighed
mod de nordligste fiendtlige Batterier. Efter omtrent 1 Times
Kamp vare disse Kl. 8 ’/2 bragte til Taushed, og Landgangstropperne
kastedes iland. I Begyndelsen trængte disse frem med Held, men
Terrainets Vanskeligheder udsatte dem snart for en ødelæggende
Ild fra de vel localiserede og vel dækkede Russere; i det høie Krat
bleve ofte engelske Marinere antagne for russiske Artillerister,
Forvirring opstod, Russernes Modstand var rolig og kraftig, og
Landgangstropperne nødtes til at retirere. De toge feil af Veien,
kom til en høi Skrænt ved Stranden, og Mange lemlæstedes ved
Faldet fra denne, idet de ivrigt forfulgtes af Russerne. Rigtignok
nærmede Virago samt Obligado sig, og dækkede Indskibningen ved
sin Ild, men Tabet paa de Allieredes Side blev alligevel meget
stort. De havde henved 200 Døde, Saarede og Savnede,
hvoriblandt 4 døde og 10 saarede Officierer. — Da de Allierede det
følgende Aar kom tilbage for at hevne det lidte Tab, fandt de
Fæstningen rømmet og Stedet ødelagt.

Medens Kanonernes Drøn saaledes i August Maaned havde
ladet sig høre paa de vestlige, nordlige og østlige Kyster af det
mægtige russiske Rige, forberededes imidlertid i det Sorte Hav
Begivenheder af en langt alvorligere Natur. Landgangen paa Krim
og Beleiringen af Sewastopol blev bestemt, og de Allieredes Hære
samt Flaader saae med Begjærlighed en Expedition imøde, som
skulde rive dem ud af dere3 Uvirksomhed ved Varna, og befrie
dem for de Sygdommens Rædsler, som saa grusomt havde herjet
blandt deres Mandskaber. Cholera, Nervefeber og andre Epidemier
havde ryddet op i Troppernes Rækker, og skjønt disse Sygdomme
vare i Aftagende her, rasede de endnu med frygtelig Voldsomhed
ombord paa Skibene; alene paa Hamelins og Bruats Admiralskibe
Ville-de-Paris og Montebello bortrev Choleraen i Løbet af 14
Dage paa hvert af dem omtrent 300 Mand af den 1100 Mand
stærke Besætning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:51:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sokrighi/0474.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free