Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Ja, det var skrækkeligt, men De maa ikke
fortvile over Deres moders salighed, frøken,
Herren kan frelse den vanartigste, den mest
uom-vendte fra helvede.»
«Er det min moder, De taler om?» sagde
Olga ligbleg og reiste sig.
«Jeg vilde blot bringe Dem et trøstens ord
efter ringe evne, — Herren —.»
«Nei, jeg maa vist gaa —.»
«Ja, hvad vil Dere tage fat paa, da? — Der
er hundred hænder om alt, — ja, her er for
dyrt for Dere her, da, — men De maa huske, at
Herren lever endda, —■ den gamle af dage —.»
«Vi flytter altsaa, straks vi har faaet et andet
værelse.»
«Ja, helst imorgen, det er netop en dame,
der gaar og taler om Deres værelse hver dag.»
Der var blevet en paafaldende forandring i
damernes væsen ligeoverfor Malli og Olga. De
snakkede ligesom over dem. Og helst om sine
poster, om tillæg, de snart vilde faa i sin gage,
og om theaterbilletter til 1ste parket, — ikke et
ord henvendt direkte til dem, uden saadan i
for-bigaaende, uden at vente paa svaret.
«Nei, saadan som menneskene er, du» sagde
Olga, «de er igrunden bare behagelige, saalænge
de gjør sig til for hverandre, —■ det er vist
derfor, at søskende saa ofte ikke trives sammen, du
Malli, fordi de ikke gjør sig til for hverandre, —
fordi det ikke nytter —.»
«Ja kanske,» sagde lille Malli grundende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
