Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nu var det gaaet saa vidt, at Sørsdahl og Olga
ikke talte fem minutter med hinanden, før de faldt
ud af rollen. Malli kunde opholde sig
hvorsomhelst i huset, saa havde hun det paa følelsen,
hver-gang Olga og svogeren var alene; øieblikkelig var
hun der, glattede ud og dækkede over Sørsdahls
simple tænkemaade og ufine manerer og Olgas
spidse svar. Olga siedes i et kaos af de mest
forvirrede følelser. Hun havde tabt søsteren,
hendes inderste væsen eiede hun ikke mere, og for
hvem havde hun maattet vige? Og som hun
havde længtes op mod Malli, næsten som mod
himmeriges glæder! — Der var nu stunder, hvor
hun længtes, eller en følelse, der lignede længsel,
mod det smale værelse dernede i byen hos
blikkenslageren; men saa stormede det igjen over hende:
ingenting — ingenting — ingenting havde hun at
længes imod.
I saadanne stunder var Mallis lille barn det
eneste, der trøstede hende. Hun kunde sidde lange
stunder med det paa fanget. «Du — du — du
er det eneste, jeg har i verden —’.»
Saa kom faderen: «Nei, gamle jomfruer duer
ikke til at holde paa unger engang. — Ungen
kvæles, han, naar De holder ham slig. — Tag
barnet dit, Malli.»
Olga leverede den lille fra sig uden en lyd;
hendes ansigt var stivt som en statues.
Blot en eneste gang gav hendes indestængte
følelse sig luft. Malli skjønte paa hende, at hun gik
og længtes efter skogen, saadan saart og dragende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
