- Project Runeberg -  Stenriget og Fjeldlæren /
237

(1870) [MARC] Author: Theodor Kjerulf
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

225
Island, Spitsbergen, Beeren Eiland og Grønland.
Island er et uudtømmeligt skatkammer fuldt med klare vidnesbyrd
om de store virkende kræfter, vulkanerne og jøklerne. Vi har i det
forudskikkede hentet flere af vore bedste exempler på vulkaner og
vulkanske eftervirkninger fra dette saga’ens og naturvidundernes land.
Islands bygning er helt igjennem vulkansk. Hele øen er sammensat af
tuffe, basalter, trachyter og lavaer, liggende over hverandre i lag oo
strømme, der på mangen en brat dalvæg tegne sig som
trappetrin. Bygningen har i store træk et udseende af regelmæssighed,
som kun hdet stemmer med den vilde uorden, som med uret tillæo-ges
vulkanske egne af sådane forskere, der ikke kjende vulkaner. Sien
Island er en høiskole for vulkaniteten. Palagonit-tuffe (pag. 81), dolerit
og basalt (pag. 77), augit- og anortit-lavaer (pag. 79) samt trachyt
(pag 76) er Islands hovedbergarter. Basaltens blærerum er ofte fyldt
med smukke mineraler af kvartsens og zeoliternes gruppe (pag. 31),’ de
blive derved mandelstene. En ny vulkansk linie stryger over øén i
retningen s.v.—n.o., de sidste historiske udbrud ligge tilligemed Hekla
på denne. Hekla (pag. 134) spaltedes ved udbrudet 1845 efter denne
limes retning. I dens fortsættelse på den ene side opdukkede i 1783
en hden ø udenfor kysten ved Reykjanæs. På den anden side i Ishavet
træfier limen næsten sammen med vulkanen Jan Mayen, og i liniens
endepunkter s. ved Krisuvik, n.o. ved Krafia arbeider eftervirkningerne
som solfatarer (pag. 139)
Det hele indre er høisletter, dækkede med sand og asker samt med
høie bygninger af vulkanske fjeld, der ofte er kronede med jøkler. På
mange steder er trachyt brudt frem, dannende enkelte fjeld, der rage
lyse og nøgne op som spidse øer midt iroellem de mørke basalters og
tuftes bænke (fig. 133—134). Utallige gange skjære op gjennem de gamle
layastrømme og udbrede sig undertiden som strømme oventil. Man har
talt om basaltvægge af" 1000 og
2000 fods høide, men ved nøiere 31"-
eftersyn viser det sig, at disse
vægge er opført af mange for
skjellige udbrud, og det er ikke
sj eldent at finde den sande lava
natur i slige vidnesbyrd som f. ex.
slakkeskorpe på basalt-bænkenes
underflade. Disse vægge er spal
tede fra nederst til øverst ved
gange som fyldtes med de sam
me smeltede vulkanske og til
sten størknede mauser. -Forvi
tringen og årtusinderne, som har
gået hen over dem, har gnavet
på siderne af disse gange, og de
rage mangesteds op som mure
på fjeldkanterne. Trachyterne er
ledsagede af perlestene og beg
stene. Obsidian findes i strømme,
hvorpå pimpsten undertiden kan
sees i striber ind imellem glas
massenligskum; basalt i vældige
søiler (pag. 68). Derhos spille
søiler (pag. 68). Derhos spille 100° fod høl væS af basalt og mandel
de vulkanske eftervirkninger i sten, med fremragende gange,
geisirer og solfatarer (pag. 140). Tindastolen, n. Island.
Mellem tuflagene ligger fleresteds brunkul (surturbrand pag. 88) og
Kjerulf: Stenriget.
15

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 22:43:01 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/stenriget/0237.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free