Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
Hun bøjede sig ned over ham, strøg hans
Haar, langt borte i Tanker.
Adda — se paa mig — hvad tænker Du
paa?»
Hun vaagnede som af en Drøm — og saa
med Forundring, at hans Ansigt var hektiskrødt
af Bevægelse, og at hans Øjne skinnede med en
underlig tør og hed Glans.
Det var Søsterens Øjne, Harriets Øjne, dette
tørre og stikkende Blik, og der kom en
pludselig Angst over hende, en Angest der gjorde hende
blød og mild om Hjærtet, men ogsaa svag, svag
som denne Mand, der ydmygede sig for hende.
Hvor Du dog har et ulykkeligt Sind, Herluf.
Og hun tænkte paa alle disse Aars stille og
bundne Skinsyge, hans Vaagen over hende, hans
Vogten paa hvert et eneste af hendes Skridt.
Nu var Skriget der — og hun følte
Medlidenhed.
Igen Uro, igen Forvirring, forfra og
bestandig forfra.
Men hendes Naade vilde ikke gennemleve
Kriser igen paa sin Datters Vegne, hun der
havde gennemlevet alle Addas erotiske Kapricer,
hun der havde lidt alle Skuffelserne med sine
protegerede unge Mænd. for én Gangs Skyld
satte hun haardt imod haardt.
Hun tog fuldstændig Herluf Irgens Parti, dybt
ængstet over at han og hans Mama trak sig tilbage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
