Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286
hun sine vilde Urter i det bløde Græs, vildt
flagrende laa de rundt omkring hende,
Rosmarin der er for Erindringen, og Tusindfryd,
Smørblomst og den Slags Vækster, som løse Hyrder
giver grove Navne. Hun havde taget
Drapkaa-ben af, vidt spredtes hendes hvide
Voilegarne-ringer, hendes krusede Pandehaar var kommen
i Ulave, for at dæmpe sin egen Bevægelse
nynnede hun sælsomme Visestumper, mens hun
llakkede om med Resterne af sine Markblomster.
En Ophelia lige til at gribe uden
Vanvids-scene.
Gregers Aand var ikke længer det mindste
fordunklet af lange Monologskyer.
Han manglede kun Stikrepliken fra den Eros
der sad og kiggede frem i hans Elskovs
Suflør-kasse.
Hun stod og læste Gravinskriptionen
stærkt tilbagebøjet.
Han slog derfor straks Armen omkring
Livet paa hende.
Taarer. Hulken, Kys, afbrudte Ord,
Forsikringer, Bebrejdelser, de gik bag om Graven og
satte sig paa Stendyssen, tæt ved hinandens Side.
Han trykkede hende fast ind til sig.
Hendes Bebrejdelser blev blidere og blidere,
men der var en Tysker med en stor grøn
Filthat henne ved Trappen, der betragtede dem
rørt, det forvirrede hende.
Gregers — det kan ikke gaa an, det kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
