Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Karnevaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
»
rimeligvis for at se, hvad de kunde taxere Aftenens
Indtægt til.
De vare nok saa villige til at hjælpe os, og saa be
gyndte vi paa Opstigningen ad Pergolaens Trapper. Det
var et drøjt Arbejde, meget drøjt, og jeg husker endnu
de Tilstedeværendes Forbauselse, da de saae, at det virkelig
var vor Hensigt at slæbe Vognen op. Der stod lige ved
Opgangen et Par trivelige Dominoer, rimeligvis et Par
opofrende Forældre, der havde deres Børn ude at more
sig, og da Herren opdagede vor Hensig!, udbrød han
højt til sin Mage: „Jeg tror minsæl, de vil have Vognen
op ad Trappen! De er jo gale! Hahaha!"
Vi kom imidlertid lykkeligt op og ind i den store
Sal, hvor Dansen for en Stund standsede, da Alle flokkede
sig om den mærkelige Ekvipage, og her gik Handelen
ret godt for os. Da vi efter et Ophold her atter kjørte
ud i Pergolaen, begik vi for at animere Kjøberne den
Fejl eller Uforsigtighed at bruge det den Gang gængse
Udtryk, at Folk selv maatte „rave" i Appelsinforraadet.
Det hjalp! I en Haandevending vare vi af med Appel
sinerne, — men desværre glemte Folk at betale.
Der blev absolut ikke spundet Silke ved dette vort
første og sidste Frugtprangeri.
Da jeg nærmede mig de fyrretyve Aar, begyndte jeg
at blive kjed af Karnevalsvirksomheden, mest fordi jeg
mærkede, at mine legemlige Kræfter ikke længere slog
til til alt det Slid. Det er jo aldrig behageligt at opdage,
at man bliver gammel; men ligefrem trist og humør
betagende bliver det at komme til Erkjendelsen heraf,
nåar man just er omgiven af Ungdom og Livsglæde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
