Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
— den Nordstjerne, som vei ofte Isan tilhylles af Taager och
Stormskyer, men om hvilken det ligefuldt er sändt: nes rit occasum!
At denne Tanke först seent og u ful ds hen digen bar arbeidet sig
frem til Klarhed i selve Folkenes Bevidsthed, kan ikke forundre osj
thi det samme gjælder om bele vort Folkeliv ■— det bar i
Aarhundreder ligget i Dvale. Men neppe vaagnede det i Slutningen af for*
rige, Seculum til större tiv, og neppe reiste Folkets Mod sig til at
gaae en Fremtid imöde, förend vi se den skandinaviske Idee
fremstaar som den förste politiske Tanke, der kom til Bevidsthed og til
Örde. Og da uhörte Ulykker stormede ind paa Folket, saa hver
politisk Tanke syntes brudt og hvert Fremtidshaab slukket,— da Lede
over det nærværende Elende drev Folkeaanden til at söge Tröst i
Fortidens Minder, hvad andet mödte den der, end Tanken om
Nordens Enhed j som grundige Forskere og begeistrede Sangere pleiede
og bevarede til bedre Tider, ligesom fordum i Trængselens Dage
Leviterne i Templets Belligdom skjulte den sidste Spire af Davids Æt.
Hvad Under, at da bos os, som i det övrige Europa ? Folkeaatidett
atter hævede Hovedet og aandede lidt friere, den greb og grebes af
hin Idee, der er vor Fortids Minde og vor Fremtids Haab, •— der
er vore Nætters Ma a ne og vore Dages Sol, og det Væld, hvoraf vi
skulle öse Mod og Kraft til at gjöre Nutidens Gjerning. Derfor bar
jeg Tillid til mit Fædrelands Skjæbne^ thi mit Fædreland er det hele
treenige Norden, — derfor bar jeg Tro paa den Idee, i hvis Tjenc^
äte vi her ere samlede; thi den daterer sig ikke fra igaar eller
ifor-gaars, ikke fra nogle Ynglingers venskabelige Sammenkomster eller
nogle Digteres skjönne DrÖmme, men den er saa gammel som
Norden selv; den bar Aarhundreders Hævd og Verdenshistoriens hellige
Daab.
Men cUft1’ bliver det ikke mindre sändt, at denne Stund er fuld
af dyb ogglædelig Betydning; Ibi den er et mægtigt Vidnesbyrd,
om at vi omsider ere slaaede ind paa den rette Vei, idet vi ikke mere
söge at grunde Nordens Enhed paa Vold og Undertrykkelse, mcii
paa Frihed og Kjærlighed, — den Vei, hvorpaa vi kunne naae den,
uafhængigt af Dynastier og Forfatningsspörgsmaal, og uden Afbræk
for alt, hvad der er berettiget og skjønt’ og værdifuldt i de Eien*
dommeligheder, Nordens tre Hovedfolk ikke skulle fortabe, men
tvertimod bevare, styrke og udvikle i den nationale Enhed, hvori de vide
sig forenede til et stort, et rigt og mangfoldigt Hele. Det er denne
Erkjendelse, som langveisfra bar fört vore kjære Gjæster hid til os ,
det er den, som her er kommet dem imöde, og jeg tör holde mig
forvisset om, at disse Dage kraftigen deri ville bestyrke os Alle, og
ut dette skjönne Bulede af et stort Folkestævnc under Frihedens og
Kjærlighedens Banner vil gjöre et mægtigt Indtryk paa de
opmærksomt tiUkuende Folks Fhantasie — thi Phantasicn er Folkenes Ö|éÆ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
