Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
«Nei, nei,» sa fru Maiman, «jeg er ikke vred, jeg
er kuns forfærdet og bedrøvet — og det har anet mig
fra første stund, og ,jeg har bedt saa inderlig, bedt gud
saa inderlig ,. . .»
Veronica snudde ansigtet bort og bet tænderne
sammen — og med ett løftet hun hænderne og holdt dem
for ørene.
«Kom saa gaar vi . . .» sa hun — og hun var nede
i porten men.s Ivar endda stod og prøvde at komme
løs . . . Det hadde aldrig været godt mellem moren
og ham, aldrig rigtig godt . . . Hvorfor kunde han
ikke være som Kalganof . . . han var ikke skaansom
som Kalganof, ,han lot hende ikke snakke, han sa smaa
korte ord imot — og naar han tidde, var det motsigelse
i ansigtet paa ham . . . Veronica frøs pludselig saa
hun hutret.
Hun vilde takke ham for blomstene, da ihan kom
efter hende — men hun fik det ikke til, hun fik ikke
til at nævne .rosene . . . Isteden sa hun — og vilde
ikke si det:
«Hvad var det for noget med mama, med mama og
Dem?»
«Deres mor spurte mig om jeg var fritænker,» sa
han.
De gik nogen skridt.
«Det er litt vanskelig med mig og Deres mor —
det er selvfølgelig mig — jeg er en stor klods —»
Hun vilde snakke om noget andet, om alting andet
. . . men noget trodset og presset paa — «Hvad svarte
De da?» spurte hun — og hun brast i røsten, som
hun hadde gjort likesæl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
