Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Forholdet mellem Sverig og Rusland under Carl XIII - Henvendelse til Napoleon, hans Svar; Underhandlinger i Frederikshamn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
lade Vedkommende vide i St. Petersborg, at efter Revolu
tionen d. 13de Marts, hvis Øiemed var at overvinde Her
skerens stadige Uvillighed til at adlyde Alexanders Opfor
dringer, var man rede til at undertegne Freden. En anden
Anskuelse fik Overhaand. Russerne vare mere afskyede end
nogensinde i Stokholm efter det svigefulde Angreb paa Fin
land; man var aldeles overbevist om, at det var den natur
lige og uforsonlige Fjende og at Erobringen 1808 og 1809
langt mindre var en Hændelse , opstaaet af de europæiske
Forviklinger, end en af den russiske Ærgjærrighed længe
forberedt Plan. Man glemte Tilsit og Erfurt; man paakaldte
Frankrig , man vilde kaste sig i dets Arme. Den ny Re
gering tænkte forøvrigt, at Frankrig ikke vilde vrage For
bundet med et tappert og ædelsindet Folk, som i det altid
forudseelige Tilfælde af et Brud med Rusland, kunde blive
saa vigtigt og gavnligt. Det var den Alliance, som det
gamle politiske System angav, og den, der stemmede bedst
overens med Fortidens Overleveringer.
«Det er tilladt at haabe, « sagde det svenske Kabinet
i sine Instruxer til Baron Schwerin, der rejste til St. Pe
tersborg, at «Frankrig ikke fra nu af vil opgive en af sine
skjønneste Bettigheder, som det har faaet i Arv fra flere
Aarhundreder med Hensyn til Sverig, den at faststille dets
Skjæbne og Uafhængighed.« Allerede d. 29de Marts skrev
Hertugen af Sodermanland til Napoleon : «Jeg ønsker at
finde i Deres kejserlige Majestæt en Støtte og en Mægler,
overbevist om , at Sverigs Tarv , som De altid har sat Pris
paa, aldrig vil kunne blive ligegyldigt for den højmodige
Hersker, hvem Forsynet har betrot saamange Nationers
Skjæbner. Den, som jeg styrer, er en lykkelig Lod værd,
værdig til ikke at bukke under for en Række Omstændig
heder lige stridende mod dens Tarv og Ønsker. Den be
sidder endnu alt det Stof til Mod og Handlekraft, som
igjennem Aarhundreder har gjort den til Gjenstand for
Frankrigs Deltagelse. « Hertugen bad derefter, for at und
gaa en særlig Fred med Rusland, Napoleon om at gjøre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
