Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vor Frelser, Han svared: Du véd det bedst,
Hvorfor jeg paa korset døde,
Det var for en glædelig pinsefest,
Saa hjerter og tunger gløde!
Gud Fader, Han sagde: velan, min Søn!
Sfcal hjertet for himlen brænde,
Livsaanden, som luer hos os i løn,
Maa ilden paa jord optænde!
Den Aand, som nu kun er min og din,
Vi maa da med smaafolk dele,
Og skjænke dem lidt af den søde vin,
Som fryder os i det hele!
Saa følger:
Da hørtes paa Sion der sus og brus
O. S. V.
Slig foreligger salmen i den første trykte udgave, 1843
(der gives en ældre, utrykt form fra 1840). I P. A. Fengers
tillæg til salmebogen (1845) er disse 4 strofer, vistnok med
Grundtvigs samtykke, strøgne. Og salmen har vundet derved.
Yi er ikke naive nok til at kunne helt tiltales af denne
i digterens fantasi hjemmehørende samtale. Den forekommer
os som en poetisk leg, der ikke rigtig stemmer med det hellige
emne. Og salmen klinger trods bortskjæringen helstøbt.
Med sine om folkemelodierne mindende toner —
Linde-manns (af 1860) er os nordmænd kjærest — er salmen blit
uadskillelig fra vor pinsefest.
Kjæmpetonevisen lyder ogsaa vakkert i
Guds menighed, syng for vor Skabes• i løn
med sit dobbelte omkvæd og den i samme rythmus digtede
Guds engle i flok! synger liflig i kor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
