Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Svenske Minder fra Tjust. Anders Eklunds fortællinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
spräken. Si, dä va en vehuggere søm skulle gå å hugge
ve. Først velie han hugg e a/; män aZa sa: Hugg inte
mäj, før då blör ja! Dä tykkte vehugga(r)n vurel) synn
øm a2), å så gäkk han te e berk; män herka sa: Hugg inte
mäj, før då skriker ja! Lite där ifrå sto e en. Ho va så
kvekk te saje: Hugger du mäj, så stikker ja da!3)
Ve-kugga(r)n gäkk då te e äsp; män äspa sa: Gå te tallen,
han brinner bässt! Dä hörde tallen å sa: Du blådre, du
blådre!4) å si, asplövet rörs änn i dänne da. Så gäkk
ve-hugga(r)n te e ek. Eka sa: Ja duger te va søm hälst, män
inte kryper ja i rømpa5) på nonn ann! Nu va vehugga(r)n
trøtter, førstås, å ja unnre, øm inte han køgg eka, før ho
talde så fuZt.6)” „Ja, det er jo ikke umuligt; men siden
har han nok fundet, at Æspen havde Ret. — Jeg skal op at
se til en Fluesnapperrede, vil Eklund gaa med?”
Og nu gjorde vi et, lille Svip ind til Reden i en gammel
Eg ved en Gärdsgård lige under Damhagsberget. Det er et
underligt Sted. Der er en Spalte i Bjærget, og der er
altid saa frodig en Plantevækst, skjönt Solstraalerno maa
snige sig der ned gjennem det tætte Lövtag. Stenene er
dækkede med Vedbend, og Blomster spirer frem under vajende
Græsstraa overalt, hvor der findes lidt Jord. Der er ogsaa
om Vaaren de förste Violer. „Jeg skulde næsten tro, det
var Troldkongcns Have!” „Nä, dä ä dä då inte, å ja
tänker, døm trølla7) hålls før jämna8) i jupe bärjet, før si
inte tykker di søm värst øm sola.” „Nej, det véd jeg nok;
!) ipf. eonj. af v. vare, va. være. 2) hende. Brugen vil fremgaa
af det fig. Efter Selvlyd hedder det na. 3) dig. -1) præs. af v.
blådre. sladre, præs. er for Vellydens Skyld ens med inf., ligesom
f. Ex. i v. surre, unnre. s) et betydelig grovere Ord brugtes.
6) fuZ. adj. m. f. fuZt. n. I Almindelighed har Adjektiverne
Endetillægget -or i Hankjön (noget, der dog ingenlunde overholdes
strængt); men dette er ikke Tilfældet i saadanne Adjektiver som
fuZ, gammel, heZ, snåZ, bar, hår, stor, sur, svår, säker, vakker, der
ender paa r og enkelt 1. ") best. Form pi. af trøll. s. n. Trold.
6) sædvanlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
