Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
410 TIL ERINDRING OM CAMILLA COLLETT.
passive Kvindelighed er færdig; Tiden er i Nöd, den kalder angstfuldt paa
Hjelp — den behöver at forrente den Capital, den har ladet ligge rentelös
hen — det er Kvinden, den ubrugte eller misbrugte Halvdel af
Menneske-heden, den kalder paa. Dette maa Kvinden blive sig bevidst, blive sig
be-vidst, at Trælletiden er omme, at hun tilhörer Livet og Kampen med dens
Ansvar og Farer, men ogsaa med dens Resultater og Sejre. Jo senere hun
vaagner, des alvorligere vil Opgjöret blive for at faa Manden, Adam Homo
til at begribe den forfærdende Uret han har begaaet mod sig sel v, idet han
begik den mod Eva Homo. Saa fölger en Paavisning af, hvorledes
Skjön-literaturen opfatter og behandler Kvinden, den stadige Gjenstand for sine
Skildringer. Denne Undersögelse vil vise os den hele skrækkelige Sandhed som
i et Spejl. »Jo mere raffineret Civilisationen udvikler sig, desto dybere drages
Kvinden i Romanen ned i Materialismens Sfære, for at bejle om Prisen med
dens laveste YdeJser, selv et Slags kulinarisk Kunstprodukt, der serveres efter
Tidens vexlende Behag og Smag, altid kjæmpende mod Nedværdigelsen, snart
med en dump Resignations Selvdövelse, snart med vild Fortvivlelse, men
överalt mærkende sine Spor med Taarer og Lidelser. Heine har engång i cynisk
Övermod givet hin laveste Analogi Ord. Han anstiller etsteds i sin Salon
nogle höjst pikante Sammenligninger mellem de forskjellige Nationers Kvinder
og deres — Kjökken. Det sker i al Uskyldighed, naivt forvorpent; der har
neppe været Spor af Bevidsthed hos ham om, at han rörte ved en
Universal-forbrydelse. De möderne Romaner svulme over af Lignelser, hentede fra disse
Regioner; snart er hun en svulmende Frugt, snart noget andet Ganefristende.
I en vis tydsk Roman ere vi komne indtil — »appetitligt hvidt Kvindekjöd-»,
kort, her faa vi i rene Ord antydet hendes Hovedstilling i Verdenssamfundet.
den Magt, hun har at stræbe efter, den höjeste Betydning at vinde, hvad hun
har været og endnu er: en Potens i Nydelsen for de Herskende.»
Forfatterinden gjennemgaar saa den möderne Literatur, med Udgangspunkt fra Brandes
Hovedströmninger og havner ved den nyeste Genre af Kvindeskikkelser: »halv
Helgen, halv drillende Dæmon, halv Sirene, halv barmhjertig Söster — Hd i
en Iskruste eller omvendt, kort, her have vi Forbilledet til hele Sfinx- og
Froufrou-Genren. Dermed udelukkes naturligtvis ikke Lidelserne — nej
langt-fra, jo vildere Kampen udvikler sig, desto mere sönderslidende arte disse sig.
Thi det gjælder i dèm alle, enten maa Manden betvinge hende og böje den
Opsætsige efter sin Vilje, eller hun skal dö, dö! Disse rystende Dramaer ende
derför næsten alle dermed, att naar Kampen synes paa det Heftigste, stödes
hun ned, og han staar som Sejerherre igjen paa Arenaen, modtagende Hyld<
ningen. Og som de Gamles ubönhörlige tpollice verso» klinger gjennem dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
