Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 5 - Nordens Sydgrænse og Sönderjylland. Av Knud Fabricius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Sydgrænse og Sönderjylland
visner den næste, uden at efterlade varige Spor. Men andre Bölger
er af det Indhold, at de maa have Lov til at befrugte vort
Aands-liv, for at Sammenhængen i den nationale Udvikling kan bevares.
Skal man vælge dem, der kommer fra Öst, fra Syd eller fra
Vest! Östeuropæisk Terror og nordisk Aand har til alle Tider
dannet uforsonlige Modsætninger. Selv de, der föler en vis
Sympati for östeuropæiske Idealer, vil ikke glemme, at de er
ble-vet paatvunget den store Befolkning af en herskende Kaste.
Men det er Nordens bedste Værn mod Öst, at Trældommens Aand
aldrig har kunnet fæste Bod inden for dets Grænser.
Men ogsaa fra deres Naboer mod Syd skiller de skandinaviske
Folk sig ud ved deres Mentalitet. Paa denne Front er Faren
foren Overrisling maaske i dette Öjeblik mindre end nogensinde.
Dog bör det ikke overses, at der i vort sydlige Udland — ved
Siden af meget usmageligt eksisterer visse aandelige Værdier,
som man i altfor höj Grad er tilböjelig til at lukke Öjnene for.
Der kunde t. Eks. peges paa den uselviske Hengivelse af sig selv
for det folkelige Samfund, der er blevet til en Æressag og en
Æresfølelse hos Mellem-Europas Befolkning. Denne Troskabsfölelse,
der i sidste Instans synes at bygge paa oldgermansk Grundlag,
förer til en Vilje til at öfre sig selv for Helheden, for Staten, eller
— som det nu hedder — for »die Gemeinschaft». Det er en Vilje,
som kan virke tiltalende paa den, der kommer fra et Land,
hvor man i Almindelighed foretrækker at leve af Staten fremfor
at dö for Staten. Naar saadanne Værdier hos vore sydlige Naboer
overses, synes den Klöft mellem Nord- og Sydgermaner, som
fm-des, at göres bredere end nödvendigt. Men Sagen er, at den skal
jo dog en Dag fyldes til. Er det da klogt at göre Klöften bredere,
end den nödvendigt maa være?
Det er et sörgeligt Faktum, at samtidig med at betydningsfulde
nye Kulturströmninger stöder paa uoverstigelige Hindringer i
nordisk Tankegang, bæres de ofte af en Idealisme, som savnes
bittert i store Kredse i Norden. Under saadanne Forhold, da man
maa »hvile paa Aarerne», gælder det dobbelt om nöje at fölge
med i, hvad der foregaar i Verden, for ikke at stivne i gamle
Ideer, som har overlevet sig selv.
23 — 38365. Svensk Tidskrift 1938.
325
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
