Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Strabo
Kr. føds.
ikke få sikker underretning. Det er vel en gjenklang av fortællingene
om Thule, som han har fåt fra ældre græske eller romerske forfattere.
Cæsar er et godt eksempel på Romernes syn på og sans for
geografien. Uagtet dette soldaterfolk utstrakte sit
verdensherredømme til grænserne for det ukjendte på alle kanter, så frembragte
de aldrig en videnskapelig geograf, og utsendte ikke hvad vi vilde
kalde nogen opdagerfærd, slik som Fønikerne, Kartagerne, og
Grækerne hadde gjort. De var fremfor alt et praktisk folk, med mer
sans for organisation end for forskning og videnskap, og dertil kom
at det manglet dem på handelsinteresser. Men under deres lange
felttog i keisertiden, og ved deres utstrakte forbindelser til de fjerneste
strøk, bragtes det sammen en fylde av geografiske oplysninger som
den klassiske verden ikke tidligere hadde kjendt. Det er naturlig
at det skulde bli en Græker som søkte at samle en del av disse,
sammen med den tidligere græske kundskap, til en systematisk
fremstilling i et av de vigtigste geografiske verker som er os
overlevert fra Oldtiden.
Denne mand var den fremragende lilleasiatiske geograf Strabo
(fra omkr. 63 f. Kr. — omkr. 25 e. Kr.). Men uheldigvis har denne
kritiker intet at fortælle om norden, og i sin iver for at være
nøktern har han, lik Polyb, lagt megen flid på at nedbryte tilliden til
Pytheas, hvis meddelelser han ikke vilde ta hensyn til, og han har ikke
nyttet det kjendskap til de nordligste strøk som vi, bl. a. av Plinius,
ser at andre græske forfattere hadde fåt. Ikke engang den geografiske
viden som var indvundet ved de romerske felttog i nord-Germanien
i hans egen tid, under keiser August, har han gjort bruk av, hvis
han da har kjendt den. For ham dannet Ister (Donau), og
fjeld-strøkene i den Herkyniske Skog, og landet indtil Tyrigeterne
omtrent nordgrænsen for den kjendte verden. Han mener at bare
ukjendskap med de fjernere strøk har fåt folk til at tro på fablerne
“om de Rhipaiiske Fjelde og Hyperboreerne, og likeså alt det som
‘Massalieren Pytheas har løiet sammen om oceanets kyst, idet han
‘har brukt sin astronomiske og matematiske viden som dækkåpe.“
lerne (Irland) la Strabo ut i havet nord for Britannien. Han tok
det for det nordligste land, og mente at dets breddekreds (som
måtte bli omtrent 54 n.) dannet grænsen for oikumenen.
“For, sier han [II, 115], de nulevende meddelere vet intet videre at fortælle om
‘hinsides lerne, som ligger nær utenfor Britannien i nord, og er en boplads for ganske
‘vilde og på grund av kulden kummerlig levende mennesker." Han sier videre [IV,
201] om denne ø ved verdens grænser: “om den vet vi intet sikkert at meddele, uten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
