Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordrsetur
ved og
sondenfor Diskobugten.
Reise til [-Bafdns-bugten-]
{+Bafdns-
bugten+}
1267.
Rækved. Fra islandsk
håndskrift, 15. årh.
Alt taler for at Nordrsetur har været
i strøkene enten ved eller syd for
Diskobugten1, hvor det måtte være naturlig
for Grønlændingene at søke hen på fangst,
liksom Nordmændene reiser lange veier
til Lofoten på fiske. Et av målene for
Nordrsetur-færdene var desuten at samle
rækved; men rækveden kommer med
Polstrømmen rundt Kap Farvel, og kastes
iland langs hele vestkysten nordover så
langt denne strøm stryker op med landet,
det vil si væsentlig til nord imot
Diskobugten. I det sydligste Grønland, de gamles Østerbygd, er det drivis
en del av året, og der kastes ikke så meget rækved iland, som
længere nord: i de gamles Vesterbygd (særlig Godthåbs distrikt) og
nordover. I bygdene var det desuten fler til at finde den og ta den
i bruk, mens i ubygdene var det bare Eskimoene, som det i det
sydlige land kanske endnu var få av. På veien til og fra Nordrsetur
för derfor Grønlændingene langs strandene og samlet rækved, hvor
de fandt den. Dette er på Island blit misforstått dithen, at det skulde
være i Nordrsetur at rækveden særlig drev iland; og de trodde at
den kom fra Markland, vel fordi at Grønlændingene stundom seilte
dit efter trævirke, og dette således stod for dem som det trærike
land. I virkeligheten kommer meste rækveden fra Sibirien, som de
ikke kjendte, og den føres med isdriften over Polhavet og sydover
langs Grønlands østkyst.
Om reisen omkring 1267 heter det hos Bjørn Jönsson (efter
hans opgivende tat fra Hauksbok, hvor det ikke nu findes):
“Denne sommer [d. e. 1266] som Arnold prest för fra Grønland, og de strandet
‘ved Island på Hitarnes, blev træstykker fundet ute i havet, som hadde været hugget
‘med småøkser eller tverøkser (pexlum), og deriblandt et som det stod tand-kiler og
1 På to små øer i Jones Sund fandt Otto Sverdrup adskillige stensætninger
av tre stener, åbenbart stillet sammen av menneskehænder til ly for rugende ærfugl,
på lignende vis som han kjendte fra det nordlige Norge. Om stensætningene var
meget gamle kunde ikke bestemmes. Ritmester Isachsen [1907] mener at de kan
stamme fra de gamle Nordboer i Grønlands bygder, og ser deri et mulig bevis for
at Jones Sund har været Kroksfjord. Men dette tør ikke tillægges så megen vegt: der
fandtes ellers ingen tegn på at Europæere hadde opholdt sig i Jones Sund, mens der
var mange spor efter Eskimoer. Hvis vi ikke vil tro at disse har sat op stenene av
en eller anden grund, så er det mindst like sandsynlig at de kan være sat op av
tilfældige fangstmænd i sen tid, som at de skulde skyldes de gamle Nordboer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
