Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Leiv
Eiriksson.
til den grad omdigtet og forfusket knapt nok hundred år senere. Det
må snarere vise at der ikke har været nogen fast tradition, men
for-tælingene har kløvd sig i stadig mer avvikende former. Det vil
kanske dertil svares at Eirik Raude’s saga blev forfattet i
sagaskrivningens guldalder, mens Flateyjarbök hører til forfaldstiden1.
Men det kan ikke bli psykologisk sandsynlig at menneskenaturen
på Island skulde pludselig ha forandret sig så meget, at mens
sagafortællerne i det 14. århundrede gjerne digtet romaner, så skulde
de ikke hat nogen tilbøielighet til det gjennem det forutgående
tre århundreder. Særlig er det naturlig at mangt er blit omdigtet
og tildigtet hvor fortællingene som her, gjælder farvand som lå
så langt utenfor den almindelige lei, og som gjennem lange tider
hadde været ukjendt på Island, da sagaene blev nedskrevet. Træk
av skildringer fra andre kanter av verden biir også trukket ind.
Fortællinger som på den vis lever på folkets mund og efterhånden
utvikler sig til sagaer, uten noget skrevet ord at støtte sig til, og
tildels endog uten kjendte steder at bindes til, er at betragte som
levende organismer avhængig av tilfældig påvirkning, og som suger
i sig brukbart stof, når de træffer på det; en navnlikhet mellem
personer eller steder kan virke med, en situationslikhet, eller
hændelser med samme fremmede præg. Fortællingene om
Vinlandsfærdene viser, som vi skal se, sikre spor efter at være opståt på
den vis.
I året 999 seilte, efter sagaen, Eirik Raude’s søn, Leiv, fra
Grønland til Norge. Det er første gang det fortælles om at en så lang
sjøreise er forsøkt1 2, og det viser ialfald at denne lange seilas var ikke
fremmed for Islændingene og Nordmændene. Tidligere var seilasen
til Grønland gåt over Island, derfra til Grønlands østkyst, langs denne
sydover, og rundt Hvarv. Men dygtige sjømænd som den djerve Leiv
har ment at istedenfor disse mange kroker måtte de kunne komme
til Norge ved at seile ret mot øst fra Grønlands sydspids. Herved
kommer Leiv Eiriksson til at stå som personliggjørelsen av historiens
1 Gudbrand Vigfusson [1878, I, ss. LIX f.) mener at Eirik Raude’s saga og
Flateyjarbökens Grønlendinga-£>åttr stammer, helt uavhængig av hinanden, fra
mundtlige traditioner, som har været forskjellige på vestlandet ved Breidafjord, hvor den
første blev skrevet, og på nordlandet, hvorfra den sidste kommer.
2 En kan her ikke regne at Rolv fra Raudesand på hjemreisen fra Grønland skulde
være kommet til Norge (se s. 203); for selv om dette var historisk, hvilket er usandsynlig,
og selv om det henlægges til tiden før Leiv’s reise, hvilket heller ikke er sikkert, så
blev han tilfældig drevet dit istedenfor til Island.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
