Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kysten, har historikerne deri ment at finde bevis for at Leiv Eiriksson
må ha været på kysten av Amerika søndenfor denne breddegrad;
men som senere skal bli omtalt er disse træk: de selvsådde akrer,
vinrankene, og de høie trær, sandsynligvis lånt andensteds fra.
“Leiv fandt på hjemveien folk på et skibsvrak, og tok dem hjem med sig, og gav
‘dem alle ophold om vinteren. Han synte så meget høvdingsind og godhet, han førte
‘kristendommen til landet, og han berget mændene; han blev siden kaldt Leifr hinn
‘Heppni [heldige]. Leiv nådde land i Eiriksfjorden, og för hjem til Brattalid; de tok
‘der vel imot ham.” Dette var allerede samme høst (1000).
Så kortfattet er fortællingen om den færd på hvilken Amerika
først skulde være opdaget av Europæere1.
Om Leiv Eiriksson som sjøfarer fortæller sagaen merkelig nok
ikke mer. Han synes senere at ha bodd i ro på Grønland, og
overtok Brattalid efter farens død. Derimot hører vi om at hans
Tors te in bror Torstein gjorde et forsøk på at finde Vinland, som Leiv
Eiriksson. hadde opdaget. Efter Leivs hjemkomst “taltes det nu meget om
‘at man burde søke det land, som Leiv hadde fundet. Lederen
‘var Torstein Eiriksson, en god mand, og klok, og vennesæl.” Det
heter tidligere i sagaen, hvor det fortælles om Leiv’s reise til Norge,
at begge Eirik’s sønner “var dygtige mænd; Torstein var hjemme
‘hos far sin, og det var ikke da den mand på Grønland som tyktes
‘like mandig som han”. Det sies ikke noget om at Leiv skulde være
med på den nye reise, det ser mest ut som at det har været
Tor-stein’s tur til at ha en utfærd. Derimot
“blev Eirik bedt, og man stolte på at hans held og forutseenhet var størst. Han
‘var imot det, men sa ikke nei, da vennene hans opfordret ham så til det. De rustet
‘derefter ut det skib som Torbjørn [Vivilsson] hadde hat med ut til Grønland1 2; og
‘tyve mand blev valgt dertil; de hadde lite gods med, men mer våben og niste. Den
‘morgen da Eirik drog hjemmefra, tok han en liten kiste, og deri var guld og sølv;
‘han gjemte det gods og för derefter sin vei; men da han var kommet et stykke, faldt
1 Jeg omtaler ikke her beretningen fra 14. årh. (i Flateyjarbök) om Bjarne
Herjolvs-sons opdagelse av Vinland, allerede år 985, da som G. Storm har vist, denne beretning
ikke kan fremstille den tradition, som tidligere var den mest almindelige på Island.
2 Torbjørn Vivilsson kom fra Island til Grønland 999, samme sommer Leiv drog
til Norge. Hans datter var Gudrid, som siden blev gift med Torstein Eiriksson. Den
nøiagtige meddelelse om hvilket skib som blev brukt ved denne leilighet, og om dem
som blev brukt senere til Torfinn Karlsevnes færd, viser hvor få skibe der fandtes på
Grønland (og på Island), og hvorledes de mænd som eide skib var høit anset. Eirik
Raudes’s saga synes at forutsætte at Leiv’s skib ikke har været synderlig brukbart
længere efter hans sidste færd, da vi ikke hører mer om det. Det kan vel også være
tænkt som grunden til at han ikke mer drog ut; hvis det da har anden grund end
sagaens sammenflikkede natur. I Flateyjarbök fortælles det derimot at det var Leiv’s
skib og ikke Torbjørn Vivilsson’s, som blev brukt både av Torvald først og siden
av Torstein.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
