Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvor det var mange trær, lik vidje eller hassel, med vidunderlige Vin frugter
eplelignende frugter, eller vinfrugter, med tykt, stort skal; deres °s1
# _ irsice •
saft hadde en så berusende virkning at Maelduin sov i et døgn efter
at ha drukket den; og da han vågnet, bad han sine fæller at samle
så meget de kunde derav, for verden hadde aldrig frembragt noget
så deilig. De fyldte nu alle sine kar med saften, som de presset av
frugtene, og drog bort fra øen. De blandet saften med vand for at
mildne beruselsen og søvnen, så kraftig var den1. Dette minder om
Tyrker, som i Grønlendinga-fiåttr biir fuld av at spise vindruene
som han fandt.* 1 2 3
Vinen er forøvrig et fremtrædende træk i flere av de irske legender om sjøfærder.
Ofte får de sjøfarende berusende drikke, hvorav de sover i flere døgn, og ofte plages
de av brændende tørst og kommer til øer med kilder som gir en vidunderlig liflig
drik. I fortællingen om de tre Ua Corra’s sjøfærd (12. årh.?) kommer de til en ø
hvor det flyter en vinbæk gjennem ekeskogen, som glinser lokkende av saftige frugter.
De spiste av eplene, drak litt av vinbækken, blev straks mætte og følte hverken sår
eller sygdom mere. I fortællingen om Maelduin er der en ø med jordbund hvit som
en fjær og med en kilde, som onsdag og fredag gir valle eller vand, på søn- og
mar-tyrdager god melk, men på apostlenes, Marias, og Johannes den Døpers dager, og
på de store høitider gir øl og vin [jfr. Zimmer, 1889, ss. 189, 163].
Både Brandan’s Vindru-ø, Maelduin som spiser sig drukken på vinfrugtene, og Likheter
vinbækken som flyter gjennem ekeskogen, har merkelige likheter med hvad den græske medLukian.
sofist og satiriker Lukian (2 årh. e. Kr.) fortæller i sine fabler i Verae Historiae, om
sjøfarerne som kom til en høi skogklædt ø. Da de vandret gjennem skogen kom de
til en elv, som istedenfor vand førte vin, lik Kios-vin. Den var på mange steder
så bred og dyp at den var seilbar, og den utsprang fra en mængde store vinranker,
som hang fulde av druer. I elven var fisk av vinens farve og smak. De slukte nogen
så grådig at de fik sig en drøi rus. Men senere fandt de på at blande disse vinfisker
med vandfisker, hvorved de mistet den altfor sterke vinsmak og blev en god ret. Efter
at ha vasset over vinelven traf de på nogen merkelige vinranker, som oventil var som
landske literatur er det vel ingen slik skjelnen, men reisene skyldes der ofte fredløshet
på grund av drap eller andet, jfr. Ganger Rolv’s reise, Ingolv’s og Hjorleiv’s reise til
Island, Snæbjørn Galti’s og Rolv fra Raudesand’s reise til Gunnbjørn-skjær, Eirik
Raude’s reise med far sin fra Norge og siden fra Island, o. fl. Bjørn
Breidvikinge-kjæmpe var også nødt til at forlate Island for sin ulovlige kjærlighet til Snorre Gode’s
søster. Overensstemmelsen kan selvfølgelig være tilfældig, men sammen med de mange
andre likheter mellem irsk og islandsk literatur kan den likefuldt være værd at nævne.
1 Jfr. Zimmer, 1889, s. 168; Joyce, 1879, s. 156.
2 Til disse vinfrugter i Imram Maelduin svarer muligens de hvite og purpurrøde
scaltae, som i Navigatio Brandani dækker den lave træbare ø, kaldt de “Sterke Mænds
‘0” [Schrøder, 1871, s. 24]. Brandan presset en av de røde, store som en ball, og fik
et pund saft hvorav han og brødrene levde i 12 dager. Det kunde tænkes at disse
hvite og røde scaltae fra den flate havø, har sammenhæng med Lukians vandfisker
(som vel var hvite) og vinfisker (som hadde vinens purpurfarve), se ovenfor.
Betydningen av scaltae (scaltis) er usikker. Schrøder sier “havsnegler”; prof. Alf Torp
mener det må være et keltisk ord, og nævner som en mulighet scalt (= “kløvd"). Det
kunde i så fald være en musling, som er “kløvd” i to skaller.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
