Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lægges nogen vegt. Alt andet som disse barn skal ha fortalt er påvislig urigtig;
fortællingen om Hvitramanna-land er et sagn fra Irland (jfr. ss. 321 ff.); den dem
tillagte meddelelse om at i deres land bodde folkene i huler, er urimelig og stammer
åbenbart andensteds fra (jfr. s 304) *; skulde det da være sandsynlig at navnene som
tillægges dem er mer egte? W. Thalbitzer [1905, ss. 190 ff.] forklarer disse navne
som misforståtte sætninger på eskimoisk, og de skulde bety: Vætilldi, “men så vent
‘dog litt”, Vægi “vent litt”, Avalldamon “henimot den ytterste”, Avaldidida „de ytterste
‘mener du?” Da det står at de to Skrælinge-gutter lærte islandsk, må Thalbitzer la
folkene misopfatte disse sætninger som navne under hjemreisen fra Markland til
Grønland, og så må han la Skrælingene dø snart efter, før misforståelsen kunde bli
opklaret. Derefter skulde da disse meningsløse navne ha levd i praktisk talt uforandret
form på folkemund i flere hundred år til de blev nedskrevet i slutten av det 13. årh.
Det forekommer mig at forklaringer av ordene i likhet med dem forsøkt s. 304 lyder
mer sandsynlig. Dertil kommer, som samme sted nævnt, at den “skjeggede”
Skræling, og at de “sakk ned i jorden” også er træk fra sagnene som forbindes med disse
Skrælinger.
Mens de nævnte træk ingenting kan bevise om Eskimoer, er det andre træk i sagaens
skildring av Skrælingene i Vinland, som nærmest kunde lede tanken mot Indianerne:
At de så pludselig skulde angripe i store skarer uten at det nævnes nogen
foranledning, lyder fuldstændig ueskimoisk, men kunde passe bedre på krigerske Indianere.
Det sies at Skrælingene angrep under sterke hyl; dette er almindelig for indiansk
krigsførsel; men det synes at ligne Eskimoene mindre. Under Skrælinge-slaget blev
Torbrand Snorrason fundet død med en hellustein i hodet. Hvad enten dette mener
en flat sten eller en stenøks (som Storm har oversat det [1887, 1899]), så er det
ial-fald ikke noget typisk Eskimo-våben; mens en stenøks brugt som kastevåben nok
kunde være indiansk. Men som før nævnt er den hele fortælling om
Vinlands-fær-dene for meget roman og sagn til, at slike enkeltheter tør tillægges noget sikkert værd.
Jeg har tidligere (s. 307) fremhævet at det træk at det skildres kamp med de indfødte,
hvor Grønlændingene biir de underlegne, ikke kan stamme fra Grønland, men kan gå
tilbake til noget virkelig oplevet. I så fald peker også det nærmest på Indianere1 2.
William Thalbitzer [1904, ss. 20 f.] har fremhævet som mulig bevis for
Eskimoenes sydligere utbredelse tidligere, at navnet Nipisiguit, på en liten elv i New
Brunswick (på 46° 40’ n. br.), har sterk likhet med det eskimoiske stedsnavn Nepisät i
Grønland, og han nævner også et andet stedsnavn, Tadoussak, som ser meget eskimoisk
ut. Men for at ha nogen mening om dette måtte vi kjende de nu utdøde
indianerstammers sprog fra disse strøk, såvelsom de nævnte navnes oprindelige form. De
kjendes nu bare fra nogen gamle karter; men vi vet ikke hvordan de er kommet ind
på disse karter.
1 Når enkelte ord er blit tillagt så megen vegt for at bevise likheten i kultur
mellem Skrælingene i Vinland og Markland og i Grønland, så er det underlig at
man ikke har lagt merke til ulikheter som denne, at Skrælingene i Markland sies at
bo i huler, mens Grønlændingene måtte vite, ialfald fra de fundne bopladser, at
Skrælingene på Grønland levde i hus og telter.
2 Hvis det kunde tænkes at det s. 294, anm. 1, nævnte kastevåben fra sagn hos
Agolkin-Indianerne har nogen forbindelse med Skrælingenes svarte kule som skræmte
Karlsevne’s folk, så biir også dette et træk som tyder på kjendskap til Indianere.
Hertzbero’s påvisning av at Indianernes lacrosse-spil sandsynligvis er det norrøne
knattleikr (ss. 318 ff.) kan peke i samme retning; for, at overføringen i tilfælde skulde
være formidlet ved Eskimoer, forekommer mindre sandsynlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
