Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norrøne ord
i eskimoisk.
Klage over
frafald i
efterretningene
om Grønland.
Grønland i slutten av det 14. årh. har ståt meget lavt, og er snart
ganske forfaldt.
I de grønlandske Eskimoers sprog på den sydlige vestkyst er
det bare påvist nogen få ord som kan være av norrøn oprindelse.
Allerede Hans Egede fremholdt følgende: kona (= hustru, oldnorsk
kona), sava eller savak (= sau, oldn. sauör, gen. sauöa), nisa eller
nisak (= nise, oldn. hnisa), kuanek (= kvanne, oldn. hvonn, piur.
hvannir). Disse ord forekommer tildels også i Labrador-eskimoisk,
men kan være ført dit av de Herrnhutiske missionærer fra Grønland.
Nævnes kan endnu det navn Eskimoene i syd-Grønland bruker om
sig selv, karälek eller kalälek, som kan komme av ordet Skræling
(som overført til eskimoisk skulde bli sakalälek). Dette, fortalte
Eskimoene Egede, var det navn de gamle Nordboer hadde brukt
om dem; ellers kalder Eskimoene sig selv inuit (= mennesker); og
kalälek brukes merkelig nok ikke av Eskimoene i nord-Grønland;
derimot kjendes det av Labrador-Eskimoene, men dit kan det være
ført av missionærerne, skjønt disse påstod at det var kjendt da de
kom. Værre er det at ifølge H. Rink et lignende ord (kallaluik,
katlalik eller kallaaluch, for høvding eller sjaman) skal forekomme
i Alaskadialekter.
Gjennem alle efterretninger om Grønland og forholdene der,
særlig fra geistlige kilder, går det efter det 14. århundrede et
nødrop om frafald, som varsler om denne blanding av Nordboene med
Skrælingene: vi ser det i den tvilsomme meddelelse fra 1342 om
frafaldet til “Amerikas folk”; litt senere skulde efter Ivar Bårdsson’s
beretning (se næste side) de hedenske Skrælinger herske i
Vester-bygden; endvidere utrustes knarren i 1355 for at hindre at
kristendommen skal “nederfalle” [Grøn. hist. Mind. III, s. 122]; Bjørn
Einars-son’s beretning (se senere s. 373) slutter med, at da han var der
(1386) “var biskopen i Gardar nylig død, og en gammel prest . . . .
besørget alle biskoppelige indvielser” [Grønl. hist. Mind. III, s. 438];
ingen bisper kom efter den tid til Grønland; og endelig beskriver
pavebrevet fra 1492—93 Grønlændingene som et av bisp og prester
forlatt folk, hvorfor de fleste har faldt fra den kristne tro, men de
skulde allikevel endnu ha minder om den kristne gudstjeneste (se
senere)1. Det kan alt peke i samme retning: at Nordboene i
Grønland har mer og mer gåt over til at bli Eskimoer.
1 Som s.353 nævnt sier også Jacob Ziegler (omkr. 1532) at folket i Grønland “næsten
‘er faldt tilbake til hedenskapet” o. s. v. Skjønt sagnagtig viser det en lignende tradition.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
