Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det mulige
i Harald’s
ocean-færd.
‘det hårde virke sig så avfilt og skamfilt gjennem avgnagingen mot klippene, at det
‘ser ut som det var dækket med uld-ragg.” Og den naturens vælde som her
åbenbarer sig overgår alt hvad som berettes om Siciliens Charybdis og andre undere.
Engelskmanden Anthony Jenkinson, som i 1557 reiste til
Hvitehavet, skriver derom1:
“Merk at det mellem de nævnte Røst Øer og Lofoot et en. malstrøm kaldt
Male-‘strand, som fra halv ebbe til halv flo gjør slik en frygtelig larm, at den ryster
rin-‘gene i dørene på indbyggernes huse på de nævnte øer ti mil borte. Også hvis det
’kommer nogen hval ind i sammes strøm, utstøter de et ynkelig skrik. Endvidere,
‘hvis store trær biir ført ind i den ved strømmens magt, og efterpå biir kastet ut igjen
‘ved ebben, så er deres ender og grener så slåt at de ser ut som knuste hampe-stilker.”
Schønnerbøl gir i 1591 en mer utførlig beskrivelse av
strømmen, hvori de samme ting fortælles:
om jernringen ‘‘udi stuue dørren, . . han rystes hiid og did af strømmens brusen”;
om hvalen, som når ‘‘han ikke kand komme frem for denne striide strøm, da giver
‘hånd et stort skraal af sig, som det var en stor oxe, og siden bliver han borte . .
og endelig om store trær, stor gran eller furu, som biir borte i denne strøm, og når
de tilsidst kommer op igjen, “da er alle grenene, alle roderne og all barken afgnavet,
‘og det er martlet ligesom det var hugget med en skarp øxe”. Han sier at “mange
‘mennisker ere udi denne mening, at der skall være et havsvelg udi denne strøm
‘eller ogsaa straxen uden fore”; og “naar strømmen er aller svarist, da kand mand
‘see himmelen og solen igiennem bølgerne og baarerne, fordi de gaae saa høye som
‘andre høye bierge”8.
Peder Claussøn Friis gir en lignende overdreven skildring av
strømmen (omkr. 1613) tildels med samme vendinger som de før
nævnte forfattere. Likheten mellem disse forskjellige skildringer er
så stor at den ikke let kan forklares alene ved at de meddeler
samme mundtlige tradition; snarere må det som er fælles i dem
stamme fra en ældre skreven kilde, (Nicholas av Lynn?) som igjen
har optat gamle sagnforestillinger. Det er merkelig hvor få nyere
forestillinger er kommet til selv hos Schønnebøl, som var foged i
Lofoten og Vesterålen i vel 20 år (fra 1570), og måtte hat rik
anledning til at indhente oplysninger på stedet; men det er den vanlige
erfaring at alt som kunde hentes fra gamle bøker blev foretrukket.
At sagn om Moskenstrømmen kan ha været kjendt på Adam av
Bremens tid er høist sandsynlig, kanske har allerede Paul
Warne-fridi hørt om den (jfr. s. 122).
Når vi har ribbet alle lånte træk av Adam’s fortælling, biir det
da så meget igjen at den norske konge Harald Hårdråde kan ha
foretat en færd ut i havet? Derom er det ikke godt at ha nogen
sikker mening, men det sandsynlige er vel at kong Svein eller Danene * *
1 Hakluyt: Principal Navigations, Glasgow, 1903, II, s. 415.
* Jfr. Storm, 1895, ss. 190 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
