Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
flere: ugunstig vind som i mai er fremherskende fra sydvest,
forestillingen om at seilas langs storcirkelen gav den korteste vei1,
frygt for at komme mot syd ind i Spaniernes og Portugisernes
farvande, endelig kanske en forestilling om at veien til Asien var
kortere paa nordlige bredder(?). Men hvilke grunde som for ham
var avgjørende, kan vi ikke vite, heller ikke om han overhodet har
holdt synderlig nordover; det bør nemlig huskes at han overfor
en utenlandsk gesandt kan ha hat god grund til at gi det utseende
av at hans kurs var en del nordlig, for at det ikke skulde kunne
sies at det var de av Spanierne fundne lande, han var kommet
til. — Ialfald har det vel ikke vart længe før han søkte hurtigst
mulig vestover mot sit mål, og vi kan ikke derfor tro at han er
kommet synderlig langt nord. Det står jo også uttrykkelig i
Soncino’s første brev at landene lå vest for England; og i de spanske
gesandters breve det følgende år står det at efter at ha set den
retning Cabot søkte, mente de at det fundne land var det som tilhørte
Spanien, eller var “ved enden av det land”. Dette tyder ikke på
nogen nordlig kurs.
Mange forfattere har ment fra Soncino’s meddelelser om
kursene at kunne slutte sig til hvor paa Amerikas kyst Cabot kom
under land; men dette lar sig umulig gjøre. For det første er jo
Soncino’s ord alt andet end bestemte; desuten har jo Cabot
selvfølgelig ikke kunnet styre efter en ret linje over Atlanterhavet, men
under de hyppige motvinder i mai og juni har han måttet ligge
mange kurser, og har ofte måttet krydse sig frem; dette er vel
likefrem uttalt i Soncino’s ord “havendo assai errato”. Enhver som
har erfaring i navigation med seilskib, vet hvor vanskelig det er
under slike forhold at komme frem nøiagtig i den retning en ønsker,
selv om en holder aldrig så godt bestik; strøm og avdrift sætter en
langt ut av de beregnede kurser, og på en seilas så lang som
tvers-over Atlanterhavet kan avdriften på den vis bli betydelig. Om
Cabot var istand til at rette sit bestik ved hjælp av astronomiske
observationer (med Jakobsstav eller astrolab) vet vi ikke, men vi
hører ingenting om breddegrader, og det er vel derfor lite
sandsynlig (jfr. også Kolumbus’s grove feiltagelse i bredde). Særlig 1
1 Det kan ikke være usandsynlig at Cabot, som var en kyndig navigatør, har
visst at storcirkelen gav den korteste vei. Det vil han jo bl. a. let ha kunnet se på
en globus, og det oplyses at han selv laget en globus for at fremstille sin reise
(jfr. s. 515).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
