Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Indledende Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1908.] 5
BRØDREMENIGHEDEN I NORGE.
deles pietistisk, have hersket en stræng Disciplin. Med alle Taarer
og al den sentimentale Hensynken i die blutige Liebe har Mag
ten været stor hos de Herskende og Lydigheden ikke mindre hos
de Tjenende. Den fortjente Prest Peder Nyborg Hesselberg
var som Kandidat Organist paa Strømsø. Da Organist-Posten
paa Bragernes, som var betydelig bedre, blev ledig, vilde han
søge den, men sendte først en Ansøgning til Herrnhut om Til
ladélse dertil. Den blev ham given „paa den Betingelse, at
Frelserens Sag ikke derved maatte komme til at lide" d. e.
at han fremdeles maatte blive et ligesaa trofast Medlem af Brødre
samfundet som hidtil. Han nævner ikke dette i Selvbiografien
i sin bekjendte „Strømsøs Beskrivelse", og den Selvbiografi, han
indsendte til Herrnhut, er baade i Form og Indhold forskjellig
fra den trykte. Det synes, som Brødrene havde vedtaget visse
Former, i hvilke deres Livsomstændigheder skulde indrammes.
Det bliver derfor ogsaa yderst ensformigt at gjennemgaa disse
Biografier.
Brødremenighedens Tilhængere i Norge i 18de Aarhundrede
har havt en levende Erkjendelse af, at Kristendommen er Liv.
Dette har visselig ikke været skjult for de orthodoxe Prester og
deres alvorlige Menighedslemmer, men Opfatningen af Livet i
Kristo og dettes Karakter tør have været en anden i disse
Kredse. Som det her gjaldt Kirkelæren først og sidst, saa har
man vel kommet til at lægge overdreven Vegt paa Kundskaben
og vel ogsaa paa sine Steder sat Livet i denne. Da Lære
spørgsmaalet i Brødremenigheden ikke havde nogen synderlig
Betydning, og Livet væsentlig sattes i Jesus-Kjærligheden, For
dybelsen i Jesu Død, blev det let en Følelsessag, og Taarer
hørte til det almindelige, medens Kundskaben, Læren, næsten
ikke nævnes. Det sees heller ikke nogensteds, at der opkom
Lærestrid mellem Brødrene og Presterne. I Drammen gjorde
1753 en Kapellan dem Fortræd. Det siges ikke paa hvad Maade;
det kan ligesaa godt have været deres Forsamlingsvæsen som
deres Blodtheologi, han angreb. Ellers ser vi ikke andet end,
at Presterne baade i det 18de og det 19de Aarhundrede stod i det
bedste Forhold til dem. Om Sandbergs og Kiellands dogmatiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
