Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Claus Frimann. 109
Man tog ham dette meget ilde op, og i flere Artikler i
Nationalbladet sigtedes han for at have sunget i «Nidvisens
uharmoniske Tone» og «Selvrosens stinkende Aande», for
«grove Udfald og smigrende Selvbetragtninger», for at have
«villet sætte sig seiv en Æresstøtte og visse andre en Skam
pæl ved Siden af» 1 ). Blant disse «andre» nævnes den unge
Student Conrad Schwach, hvis bekjendte Digt over Nordahl
Brun:
«Hvis er den brede Kjæmpegrav
omhvalt af høje Fjelde o. s. v.
havde staat i Rigstidenden 63. Man tør vel antage, at Da
tidens Rabulister havde ladet denne besynderlige Ytring af
den gamle Digters Ærgrelse blive staaende upaatalt, hvis ikke
Digtet ogsaa havde indeholdt noget om
hvor led han var enhver den Folkeskraaler.
Enhver den Virtuos i Landomstøbningskunst,
Der Guid og grønne Skov med runde Haand udmaaler
Og blænder os saa tidt ved sin den gyldne Dunst».
Dette er den eneste Gang vi hører en politisk Udtalelse
af Claus Frimann. Han sad langt borte fr a Skuepladsen for
Tidens Kampe, og hans Interesser var bundne til ganske andre
Ting, medens han indrettede sig et fredfuldt Alderdomshjem,
der blev til et skjønt Minde for mange, der nød den gamle
Digters Gjæstmildhed.
J ) Nationalbl. V, 70. 73.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
