Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
Haabet, min Perle, om det endogsaa varer to Maane-
der, hører Du det?«
Gabrielle var for dybt rystet til at lade sig be-
rolige as Faderens Trostegrnnde. Hun ønskede at vare
ene med sin Uro. Den kunde da idetmindste uhindret
udgyde sig i Taarer-
Erika havde ilke Uret da hun sagde, at Gabrielle havde
megen Styrke til at bære sine Lidelser; og en uophør-
lig voxende Uro for en elsket Gjenstand som man ikke
veed otn han er i Himlen eller paa Jorden, kan vel
have Krav paa at kaldes en Lidelse. Deouagtet blev
Gabrielle hverken syg eller gul og llynkede og vakte
Andres Medlidenhed og Beklagelse over hendes bittre
Skjæbne. Hun følte og selte dybt det Piinlige i sin
Stilling, medens hun bestandig kæmpede mellem Frygt
og Haab; men hun klagede ikke. Naar hnn for havde
mødt smaae Fortrcedeligheder eller en lille ubetydelig
Modgang, var han bleven utaalmodig og kunde ofte
udbryde i Knurren. Hendes nuoeerende Modgang
syntes hende derimod for stor til at knnrre over ; den
laa indesluttet i hendes Bryst, men der solteo den og-
saa saameget-desto hitte-ere-
Laa der end paa denne Tid en anden Hemme-
lighed gjemt i vor Heltindes Hjerte, saa er det imidler-
tid vist, at den endnu kun slumrede der, hende selv ube-
vidste og det vilde saaledes være stor Synd nærmere
i
i
i
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
