Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
»Jeg vil yndig komme til Uleilighed see oste,«
svarede Aroe. »Jeg var her sidst ved en saa sørgelig
Leilighed. · .«
»Ja, ja, det er sandt nok; vi have rigtignok ogsaa
havt mange Bekymringer siden den Tid; men nn er
det Gud skee Lov dog noget bedre sat med Pigebarnet.
Man maa tage det Onde med det Gode. Men gaae
ind, vaer saa artig at gaa ind! Jeg og Ella ere ene
hjemme. Birger og hans Kone ere i Gothenborg, og
Anton, den stakkels Tosse, flakter i Almindelighed om
paa Soen fra Morgen til Aften–
Begge disse Noheder i Forening vakte en levende
Glæde i vor nnge Helts Sjceb Han solte sig saa let
og fyrig, sont oin han havde Vinger-, og man kunde
virkelig sige, at han floi et heelt Stykke sokbi den Gamle-
da han saae Gabrielle staae i Forstnedoren.
»Naa, Ellas Lad oo nn see, at Du er en seent
Huusmoder-!« sagde Haraldson, »og sorger sor, at vi
saae noget Godt til Middag! Det er lasnge siden vi
saae Kkpdolieutenanten hos oss-«
»Ja, det er rigtignok længe siden ,« svarede Ga-
brielle med et Smiil , sont næsten sortepllede Arnman.
«Jeg har mange Gange seet efter om ikke Kntteren vilde
lægge til–
»Havde jeg vidst, at De gjorde det, Jomsrn Ga-
bkielle, skulde den saamæn ogsaa soe lange siden have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
