Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teknisk Tidskrift
>"-’<* tv*,
Fig. 6. Friktionskoefficienter for forskellige
Bromse-materialer under forskellige specifike Tryk.
Fig. 6 viser Friktionskoefficienter for forskellige
Bremsematerialer som Funktion af det specifike
Tryk.
Forsøgene er gjort paa den Maade, at Bivognen
blev forsynet med en Trolleystang, hvorigennem
Bivognen forsynedes med en konstant Bremsestrøm
gennem Reguleringsmodstande. Strömmen blev
re-gistreret med et Gnistregistreringsapparat, o g
Frem-gangsmaaden var nu den, at Vonen blev bragt op paa
en vis Begyndelsehastighed skubbet af en Motorvogn,
hvorpaa den blev overladt til sig selv og
Bremse-strømmen sat paa. Hastigheten blev nu registreret
under Bremsningen af et andet Registreringsapparat,
og Hældningen af den rekistrerede Hastighedskurve
er da et Maal for Retardationen, idet Tiden mærkes
paa Papiret for hvert Sekund.
Af Retardationen beregnedes ved Hjælp af
Vog-nens Vægt den retarderende Kraft og derigennem
Periferikraften i Bremsebakkernes Trykcentre.
Klodstrykket udregnes af Solenoidekraften, som
ud-tages av Solenoidens Trækkraftkurver, idet jo
Strömmen og Stempets Stilling i Forvejen er bestemt.
Forholdet mellem Periferikraften og Kloldstrykket
er Materialets Friktionskoefficient eller i hvert Fald
Omsætningskoefficienten for Bremsen ved det
benyt-tede Materiale.
Som det vil ses, er Koefficienten varierende med
Trykket, idet den falder noget med stigende Tryk.
"Ved normal Bremsning er det specifike Tryk ca.
4 kg/cm2.
Fra 10 til 20 km/h Hastighed var der ingen Forskel
at konstatere i Friktionskoefficienten.
Ved Overhældning med Vand gik Koefficienten for
•et af Materialerne ned til Halvdelen, men Bremsen er
jo ikke meget udsat for Fugtighed.
Skinnerne ved Stoppestederne. Hvis Hjulene
"fedter", har man jo mindre Glæde af Bremsen, da
den saa ingen Strøm faar. Man kan saa ganske vist
gaa op paa sidste Kontakt og faa Friskstrøm men er
da i hvert Fald afskaaret fra at faa den elektriske
Bremse igång igen, og Skinnebremse alene er ikke
nok.
K. S. har derför konstrueret en Skinnebremse, der
kun arbejder med Frikstrøm og ikke betjenes med
Kontrolleren men med Grusehaandtaget og saaledes,
at den først træder i Funktion, naar der er lukket
fuldt op for Gruset. Herved er Skinnebremsen
no-genlunde uafhængig af Føret.
Medens de hidtil kendte Skinnebremser havde
ud-skiftelige Slidsko, har K. S. ikke fundet dette
nød-vendigt, da Bremsen jo kun benyttes som
Nød-bremse.
Fig. 7 viser Skinnebremsen, der er ophængt i to
Fjedre og har en Medbringeranordning. Den hænger
normalt 10 mm over Skinnen, og i denne Stilling er
Kraften stor nok til at trække Bremsen an mod
Skinnen.
Bremsen er indført i alle Vogne saavel i
Motor-vogne som i Bivogne. I de nye Vogne findes f. Eks.
4 Bremser à 1 m Længde, nemlig 2 paa hver Skinne.
De er koblet 2 i Serie og 2 parallel med 2 og faar
Strøm fra en Paccoafbryder, der som nævnt betjenes
af Grushaandtaget.
Strømforbruget er 2,5 Amp pr. Bremse, altsaa 5
Amp for en Vogn og 10 Amp for et Vogntog. Spolen
er vandtæt indkapslet i et Kobberhylster og har 4000
Amperevindinger.
Anlægskraften med normalt Skinneslid er 4000 kg
pr. Bremse, altsaa 1600 kg ialt.
Fig. 8. Friktionskoefficient ved forskellige Hastigheder.
Fig. 7. Sammenligning mellem Induktionerne i to
Skinne-bremseprofiler, der er afhøvlet med 3° Hældning og opstillet
paa en Skinne, der ogsaa er afhøvlet med 3° Hældning. —
500 Voit, 2 Bremser i Serie.
"-/k
t
Oj»
Relbunqszahl bsi verschiedene Geschwindiqkeiten.
a: Nasse Schienen mit Sanc
b :Nasse Schienen ohneSand
c :Trockene Schienen mit Sand
Skinnebremsen.
Københavns Sporveje har vistnok først af alle
indført en seperat Nødbremse, der er uafhængig af de
øvrige Bremser og praktisk talt ogsaa af Skinnernes
Tilstand, hvad den elektriske Bremse ikke er, nemlig
den elektromagnetiske Skinnebremse.
Skinnebremsen har i stor Udstrækning været
användt andre Steder, navnlig i England og i Tyskland
i Bjergkistrikter, men al tid paa den Maade, at den
fik Bremsestrøm fra Motorerne i een Spole og
des-uden var forsynet med en saakaldt Friskstrømsspole,
der faar Strøm fra Överledningen paa sidste
Bremse-kontakt.
Dette System har den Mangel, at Bremserne slider
152
6 sept. 1941
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
