Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. 45. 10 december 1949 - Erhvervsvirksomhedernes goodwill-problemer, af Max Kjær Hansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 december 1949
men jeg indser, at det har fejl, og kender månge
fetter, hvor der med rette kan føres angreb
frem. Det er ikke nok at påstå, at tingene er
sådan og sådan. Det skal bevises med holdbare
argumenter. Undersøgelser koster få penge
sam-menlignet ined den omtalte
propagandavirksom-hed, der endda giver bagslag, når den ikke hviler
på et reelt grundlag. Problemet er køligt og
sag-ligt at bevise fordelene, hvor sådanne findes, og
gøre en indsats for at skabe forbedringer på de
punkter, hvor ændringer tiltrænges. En sådan
indsats er goodwill-skabende.
At tilpasse bedriften til samfundet er ikke at
føre en politisk kamp for ideer, man tror på.
Det er nødvendigt at komme i overensstemmelse
med den indstilling, der er knæsat, og som
fler-tallet i vort demokratiske samfund har.
Er-hvervslivet skal i det hele taget næppe føre
politik gennem sit goodwill-arbejde. Den smidighed,
som erhvervsfolk udviser på andre felter, må
også anvendes her. Jeg tror, at meget af den
økonomiske og politiske uro, vi har oplevet,
hænger sammen med, at erhvervslivet ikke i tide
selv søgte at ordne en række af de forhold, mod
hvilke der nu sættes ind gennem statsindgreb.
Goodwill-politik kræver efter min mening i ret
høj grad erhvervslivets indsats for at omforme
bedriften, sådan at den kommer til at passé til
vor tids samfund. Denne opgave foreligger måske
mest for organisationer og brancher, inedens
goodwill-arbejdet i den enkelte bedrift først og
freiiiinest tager sigte på forholdet til
forbru-gerne.
Detaillisterne f.eks. trænger til en sådan
goodwill. Udgangspunktet for at skabe den må være
en konstatering af, om der er hund i de klager,
publikum fremfører. Kommer man til det
resultat, at køberne vil have det på en bestenit inåde,
må virksomhederne søge at være
imødekoinmen-de. Den gammeldags indstilling, at man, hvis
man mener, at rosiner er bedre end svesker, kun
vil sælge rosiner, er der na>ppe månge
erhvervs-ledere, der holder på inere. Forbrugerne skal
have, hvad de vil have, for erhvervslivet er
for-brugernes tjener. De krav, der rent øjeblikkelig
stilles, er del ikke opgaven at underlægge
normer og mål af moralsk, etisk eller politisk art.
Når månge detailhandelsbrancher lider under
badwill, er det beklageligt, men det kan kun
ændres på een måde, nemlig ved at konstatere,
hvori utilfredsheden består, og derefter søge
f ej lene rettet. Hvis dette ikke gøres, vil en
ud-vikling på anden måde sikkert tvinge ændringer
igennem.
På en lang række andre felter eksisterer der
badwill som følge af övergången fra krig til fred.
Det siger sig selv, at övergångsperioder altid vil
skabe vanskeligheder, idet bedrifter er
konservative, ligesom mennesker er det. Det gælder om
stadig at holde balance niellein forbrugernes
931
krav og bedriftens præstation og give det, der
er brug for. Ved siden af at være
goodwill-arbejde er det en væsentlig indsats i konkurrencen
mellem de enkelte bedrifter.
I)e personalepolitiske opgaver
Vi står derefter over for goodwill-arbejdet
indadtil, som jeg gerne vil trække stærkt frem.
Det kalder vi på dansk personalepolitik. Den er
vist i de fleste tilfælde væsentligere og vigtigere
for virksomhedens almene anseelse, end den
ydre godwil I-politik er. Det er nemlig sådan, at
samfundets vurdering i ikke ringe grad
af-hænger af den personalepolitik, en virksomhed
fører.
Personalepolitik kan karakteriseres som den
enkelte bedrifts socialpolitik, nøje svarende til
den socialpolitik, samfundet fører over for dets
medlemmer. Man blev allerede i slutningen af
forrige århundrede klar over, at det helt
libe-ralistiske samfund, hvor en månd måtte arbejde,
så længe han kunne, og så styrte, ikke var
men-neskeværdigt. Folk, der er gamle eller syge,
tager det möderne samfund sig af. En bedrift er
et lille samfund, og de möderne bedrifter er
endda ikke så helt små samfund. Spørgsmålet
om, hvordan disse virksomheder behandler
med-arbejderne, er af væsentlig samfundsmæssig
be-tydning. Efter den alinindelige opfattelse tror
jeg ikke, at et økonomisk system skønnes
til-fredsstillende, hvis det ikke skaber menneskelige
vilkår, hvilket vil sige arbejdsglæde — og måske
endda lykke — for de mennesker, der er
be-skæftiget i virksomhederne. En bedrift har i dag
en social funktion. Den bedømmes ikke alene
efter det beløb, den giver kapitalinnehaveren.
Den skal naturligvis stadig rentere sig, og
inde-haveren bør have sit rimelige udbytte. Men
bedriften må også sørge for medarbejderne.
Medens socialpolitikken blev taget op fra
samfundets side før århundredeskiftet, har kravet
naturligt nok meldt sig senere inden for
bedrif-terne. Gennem de sidste 20 år er spørgsmålet om
tilrettelæggelsen af vilkårene på en sådan måde,
at alle i virksomheden beskæftigede kan være
tilfredse, imidlertid blevet aktuelt. Det drejer sig
ikke alene 0111 en social indsats, som er rimelig,
men den holder også over for en økonomisk
be-tragtning. Erhvervslivet har i alle tilfælde i
krigsårene, hvor der var mangel på arbejdskraft
— kontorflakkeriet vil huskes endnu, erfaret hvor
værdifuld en sammenarbejdet medarbejderstab
er. Men en loyal, dygtig, arbejdsvillig og
arbejds-glad kreds af medarbejdere skabes ikke ved kun
at opfylde tariffens minimalkrav. De fleste synes,
det er rimeligt att yde mere, og jeg tror, det i de
fleste tilfælde vil kunne betale sig.
Månge bedrifter hævder da også: Vi vil
naturligvis føre personalepolitik! Vi indretter
inte-ressekontor, og der er to eller flere andre for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
