Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1958, H. 8 - Et danskt montagebyggeri, av Marius Kjeldsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
trent alene på traditioner og erfaring, er en
grundig omtanke en nødvendig forudsætning
for en lykkelig udgang på et byggeri med
andre materialer, andre konstruktioner, en
anden arbejdsrytme m.m.
Man var for det første klar over, at der måtte
arbejdes med en meget forenklet planløsning
opbygget over et modulnet og visse
præference-mål, fig. 1. En direkte følge heraf er
mulig-hederne for størst mulig gentagelse, der ätter
skaber betingelserne for typisering og
standardisering. Disse to begreber igen er
forudsæt-ningen for en industriel produktion af bl.a.
betonelementer i få varianter og i stort antal.
Dernæst har man søgt at nå frem til et
konstruktionsprincip, der indebærer muligheder
for materialebesparelser. De besparelser, man
derved opnår, tæller mere end den ene gang
(på materialerne), idet arbejdslønnen også
re-duceres eller i hvert fald burde reduceres
herved. Det er dog en kendt sag, at
prisfast-sættelse af nye metoder er en vanskelig ting,
der let fører til mistænksomhed over for det
rigtige i at søge andre veje end de
gammel-kendte. Når man derför ikke i første omgång
kan påregne nogen væsentlig besparelse i
arbejdslønnen for én eller anden ændret
konstruktion, må man i stedet søge genneni direkte
materialebesparende arbejdsprocesser at skabe
den fornødne gevinst.
Der er endvidere allerede i projekteringen
taget vidtgående hensyn til opførelsesteknik
og byggemetode, og der er projekteret ud fra
de forudsætninger, indsættelsen af ganske
be-stemt grej giver, ligesom selve
produktionsplanen har været, om ikke nøje fastlagt, så
dog fastlagt i princippet.
Endelig har et vidtgående samarbejde været
et væsentligt middel til opnåelse af resultatet.
Dette samarbejde har ikke blot fundet sted
mellem bygherre og teknikere og mellem
tek-nikerne indbyrdes, men i lige så høj grad
mellem de projekterende og de udførende
liånd-værkere, og vel at mærke uden at sidstnævnte
hermed var sikret den endelige overdragelse.
I det følgende skal der nærmere redegøres for
selve konstruktionsprincipperne og for
elementproduktionen ved 2 af højhusene (A og B
i fig. 1) på hver 12 etager og med henholdsvis
96 og 144 lejligheder. Eske Kristensen (hus A)
og Gunnar Milthers (hus B) har udført hver
sit højhus, medens P E Malmstrøm har været
ingeniør på begge huse.
Konstruktionsprincipper
I begge de to liøjhuse varetages de bærende
funktioner af tværskillevæggene med
henholdsvis 4,20 m og 3,00 ni afstand og de
vindafsti-vende, längsgående skillevægge, fig. 1. Man
får en tydelig fornemmelse af den stivhed,
denne konstruktionsform indebærer, idet de
tværgående og längsgående skillevægge
til-sammen danner et I-profil, der som en søjle
står tværs op igennem hele blokken. Alle de
vandrette påvirkninger optages i disse stive,
lodrette "I-profiler" og overføres hertil
igennem etageadskillelsen, der virker som en stor
skive.
Alle de bærende vægge er 20 cm tykke i alle
etager. De nederste 2 etager er armerede,
medens de øvrige 10—12 etager er støbt i normal
grovbeton.
For at sikre den i alle støbninger bedst
mu-lige kvalitet af den færdige, pudsfrie beton
valgte man at anvende stålforme.
Under projekteringen og tilrettelægningen af
arbejdsforløbet blev man hurtig klar over, at
det -— alle forliold taget i betragtning:
nøjagtig-hed, hurtighed, kranudnyttelse, arbejdstakt
m.m. — ville være rigtigst at anvende
"rumstore" forskallingselementer, fig. 3. Normalt
er økonomien i en stålforskalling ikke sådan,
at den kan afskrives over et enkelt byggeri,
så man måtte samtidig sikre sig, at den også
kunne anvendes til andet byggeri. Den blev
derför fremstillet i modulbrede (60 cm)
elementer og med en liøjde svarende til en
normal etagehøjde. De enkelte elementer er derpå
spændt sammen til store enlieder (maksimalt
8 elementer svarende til 4,80 m), og de
förbliver sammenspændte under hele byggeriet
og flyttes af kranen fra væg til væg. Den
sam-lede vægt er 1 200 kg.
De enkelte elementer er fremstillet af 2,5 mm
Fig. 2. De to i
artiklen
be-skrevne høj-huse; t.v. hus /i.
t.h. hus A.
Fig. 3.
Støbe-forskallingen
opstillet.
For-neden ses de
omtalte
fod-planker. Det
fastboltede
tömmer foroven
tjener kun til at
bære et let
stillads.
TEKNISK TIDSKRIFT 1958 tf)J
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
