- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 1ste Årgang. 1883 /
64

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 16. 3die august 1883 - Tekniske meddelelser - Receptkasse - Personalia - Boganmeldelser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Tekniske meddelelser.

Felix Bahrs selvstændig virkende
ildsluknings-og varselapparat. De betingelser som et sådant apparat
må opfylde, er efter hr. Bahrs mening:

1) Det må virke uden menneskehjælp.

2) Det må varsle de vagthavende personer.

3) Det må være nøiagtigt og simpelt og ikke tage skade
ved lang tids uvirksomhed.

4) Det må være billigt.

5) Kunne anvendes overalt.

6) Det må virke lokalt, det vil sige kun der, hvor ilden
er udbrudt uden at oversvømme andre uantændte rum
eller gjenstande.

7) Må bruge det mindst mulige vand,

8) og endelig kunne kontrolleres til enhver tid.

Dette vil han opnå ved at anbringe elektriske ledninger,
som forsynes med kontaktapparater, som slutter den elektriske
strøm ved ildens udbrud, på eller over de gjenstande, der
skal beskyttes. Ovenover eller ved siden af disse anbringes
da et silrør, som erholder vand fra et reservoir eller en
vandledning. Et sådant rør anbringes for hver enkelt gjenstand
eller rum som skal beskyttes. De kraner, hvorigjennem disse
rør forsynes med vand, befinder sig i et særskilt rum, hvor
de står under opsynsmandens kontrol. For hver enkelt kran
er der anbragt et elektrisk udløsningsapparat, som åbner
kranen, når strømmen sluttes, og som samtidig sætter en
stadig virkende vækkerklokke igang. Kontaktapparaterne er
4 slags. Den første sort dannes af en tangfonnig indretning,
som kan lukkes af en fjer; tangen holdes åben af en
skydebomulds snor, og når denne brænder af, da lukker tangen sig og
slutter strømmen; ved den anden sort holdes to fjere adskilte
ved et stykke letsmelteligt stof; når dette smelter så springer
fjeren sammen og strømmen er sluttet. Ved den tredie sort
er den ene lednings tråd forbunden med et metalbeger, hvori
der findes et letsmeltelig stof (som talg eller vox), hvorpå der
ligger en tung metalklump, som står i forbindelse med den
anden ledningstråd; smelter nu talgen vil metalstykket synke
ned i begeret, og strømmen er sluttet. Ved den fjerde sort
er de ved et letsmelteligt stof isolerede ledningstråde
simpelthen dreiede om hinanden på en større længde.
Smelter denne isolering, da sluttes altså strømmen; denne
sidste sort bliver især anvendt for sådanne ting, der brænder
uden flamme, og denne kontaktindretning er ikke udsat for
at gjøres uvirksom af støv.

Elektrisk udstilling i Turin 1884. Endnu før den
elektriske udstilling i Wien er åbnet meldes der, at der ved
den almindelige nationaludstilling i Turin er bleven besluttet
afholdt en særskildt sektion for elektricitet. Anmeldelsestid
indtil 31te august 1883.

Elektriske feer. I Savoy-teatret i London svæver i
den sidste tid fee- og åndeverdenens repræsentantinder
omkring med små glødelamper i coiifuren. Hver af disse
ætheriske væsener bærer på ryggen en liden kasse, som
indeholder en plantéaccumulator og som veier et par kilogram.
Gjennem let bøielige tråde går en ca. 3 ampere stærk strøm
til lamperne, der har to normallys lysstyrke. Om hine «lette»
væsener i længden vil være tjent med denne nyhed, vil vi
lade stå derhen.

Hæveindretningen (ascensor, élévateur hydraulique)
for kanalen ved Fontinettes er udført efter planer af Clark
og Standfield. De bevægelige kammere har følgende
dimensioner: Brede 5 m., længde 45 m. og dybde 2 m. Faldet
eller den lodrette hævehøide er 13,13 m. Ved en sindrig ind-

retning er der ligevægt tilstede, hvilken stilling end kamrene
indtager. I sammenligning med sædvanlige sluser er
vandforbruget kun gjrø.

Receptkasse.

Kit til at befæstige jern i sten. I smeltet harpix
røres fint knust mursten. Massen bør være meget varm ved
støbningen i hullet.

Lyskopiering. De sædvanlige lyskopier fremstilles på
såkaldt cyanpapir, hvorved fåes hvide linier på blå bund.
På grund af den lethed hvormed den blå farve slipper lyset
gjennem, kan ikke disse kopier benyttes som negativer.
Blandt de mange metoder, som er foreslåede forat opnå mørke
linier på lys grund ved at benytte første kopi som negativ,
skal vi nævne følgende:

Talbots metode. Med sølvsalt præpareret papir giver
hvide linier på rødbrun grund, og når denne kopi benyttes
som negativ, fåes rødbrune linier på hvid bund.

Willis metode. Papiret præpareres med fosfor, eller
svovlsyre og surt dobbelt kromsurt kali. Kopien udsættes for
anilindampe, hvorved man får mørke blåsorte linier på lys
grund.

Personalia.

Ifølge «Neue Freie Presse» for 21de f. m. har to unge
norske arkitekter, der ved Wiens «Akademie der bildenden
Kiinste» studerer under professor dr. Theophilus Hansens
ledelse, opnået udmærkelser ved den dagen forud stedfundne
prisfordeling, idet hr. Christian Tangen fra Tønset erholdt
«Preisstipendium» og hr. Harald Bød t ker fra Kristiania
præmie for «die besten Gesammtstudien».

Boganmeldelser.

Schwartzkopf, CL, Der eiserne Oberbau. 160 pag. 66
tegn. og 4 pi. Berlin 1882. Kr. 5,oo.

Ved siden af hovedindeholdet, anvendelsen af forfatterens
<Klemmhebelbefestigung» ved forskjellige
jernoverbygnings-systemer, indeholder bogen også kritik over disse. Den er
interessant skrevet og smukt udstyret. Den omhandlede
befæstigelsesmåde, der vil være kjendt fra tidsskrifterne,
sees at have været praktisk forsøgt og at have givet gode
resultater. sh.

Paulns, R., Bau und Ausriistung der Eisenbahnen. 2det
oplag. 400 pag. Stuttgart 1882. Kr. 6,00.

Er nærmest bestemt for ikkefagmænd. Det konstruktive
kun løselig berørt. Organisationen af byggevirksomheden
derimod udtømmende behandlet. Mønstre på instruxer for
over- og underordnet personale, forskrifter for udførelse og
overtagelse af arbeider, normer for udstyr etc. findes
fuldstændige og danner med derhen hørende kommentarer bogens
vigtigste afsnit. sh.

Manega, R., Anleitung zum Tracieren von Eisenbahnlinien.
192 pag. 3 pi. Weimar 1883. Kr. 4,oo.

Nærmest bestemt for nybegyndere; behandler derfor
udførligt detailarbeider - nivellering, tværprofilering,
kart-lægning etc. Måling med aneroidbarometer og tachymeter
udtømmende. Som indledning regler for valget af tracé m.
h. t. stigning, kurver etc., som afslutning tilnærmelsesvis
beregning af planeringsmasserne. sh.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 02:46:44 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1883/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free