Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 17. 10de august 1883 - Indhold - Den norske industri- og kunstudstilling i Kristiania 1883. Bentsebrug papirfabrik ved Kristiania
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
No. 17.
TEKNISK UGEBLAD.
65
Indhold: Den norske industri- og kunstudstilling i Kristiania
1883: Bentsebrug papirfabrik ved Kristiania. - Tækning af tage med
pap. - Korrespondance. - Trælastmarkedet. - Tekniske
meddelelser: En lysende haifisk. - Jernbanevognhjul af papir.
- Masseproduktion af glas. - Receptkasse: Fuchsin i rødvin. -
Flaskelak.- Patentbeskrivelser: Slideanordning af W. A. Grøndahl.
(PI. XI). - Propellerapparat af Z. Oram og P. B. Grove. (PI. XI). -
Metode for eddikesyre-fabrikation af V. Michaelis. (PI. XI).
Den norske industri- og kunstudstilling i Kristiania 1883.
Bentsebrug papirfabrik ved Kristiania.
Det lader sig ikke gjøre med bestemthed at
angive tidspunktet for Bentsebrugs første anlæg;
imidlertid ved man, at der den 1ste juni 1686 blev
givet Ole Bentsen af Kristiania et privilegium på
at anlægge papirmølle der, og omendskjønt man
ikke ved, om han kom til at drive den, så synes
dog navnet at tyde derpå. Med sikkerhed ved man,
at admiralitetsråd G. Treschow den 16de april 1696
fik forskjellige privilegier for papirmøllen, og at den
da allerede havde været i drift nogle år. Den har
siden ud gjennem tiderne jevnlig skiftet eiere,
indtil den omkring 1850 solgtes af Stabeli og O. Eoll
til det nuværende aktieselskab.
Fabrikationen dreves her som overalt for hånd,
den såkaldte bøttefabrikation. Ved denne blev
kludene, som udelukkende var det råstof, der blev
anvendt, efter at være sorterede, rensede og
op-hugne, bragt op i en såkaldt hollænder. Denne
består af et kar, hvori en horisontalt liggende valse,
der er besat med 60-65 knive, roterer hurtigt.
På karrets bund ret under valsen findes der
faststående knive; valsen kan bevæges op og ned
således, at afstanden mellem kniven kan øges eller
mindskes. Sammen med vand blev nu kludene
malet oppe i denne hollænder, indtil stoffet havde
fået den finhed, som var nødvendig for papiret,
hvorpå det bragtes over i en beholder, den såkaldte
bøtte, hvori den egentlige fabrikation foregik.
En mand,
(schopferen), .
der har sin \m
plads ved
karret, rører
først om i
stoffet med
en stang med
plade på den
ene ende,
tager derpå
formen og
dypper i
massen. Formen består af
en firkantet
ramme, hvis
ene side er
beklædt med
metaldug,der
hviler på tynde i rammen indsatte lister. Omkring
denne metaldug kan påsættes en løs kant. Høiden
af denne kant bestemmer papirets tykkelse.
Schopferen dypper altså denne ramme med. påsat kant
ned i papirmassen, tager den straks op fyldt, med
stof, ryster den frem og tilbage et par gange,
aftager den løse ramme, da der nu er løbet så meget
vand af stoffet at det ikke længer flyder
udover, og skyver så formen over til en anden mand.
Denne (gautscheren), tager formen med begge
hænder, vender den hurtig om og trykker den mod et
stykke uldfilt, noget større end papiret. Papiret
bliver hængende ved filten, medens formen gives
tilbage til schopferen. Gautscheren lægger en ny
filtlap over det våde papir, og trykker nok et ark
af derpå. Hermed vedblives, indtil bunken har
nået en passende høide, hvorpå den bringes hen
under en skruepresse, hvor vandet presses af. Da
papiret ikke kan presses, så det bliver tørt, bringes
det op under loftet, hvor den største varme er, og
hænger der på snorer, indtil det er tørt. Papiret
må i almindelighed limes. Dette kan enten foregå
i bøtten eller også efterat papiret er tørret; i sidste
tilfælde tages en del papirark og dyppes i en
opløsning af lim, hvorpå de atter ophænges forat tørres.
I ældre tider brugtes kun dyrisk lim, kogt på hove,
læderaffald etc,, medens man nu har flere præparater.
Når papiret er tørt, skal det glattes. Man
anvendte hertil
en sort
stanghammer med
meget bred
bane, stak
arket ind
under den,
når den
hævede sig, og
lod hamren
falde en eller
flere gange
på hvert
papirark, indtil
det opnåede
den
forønskede glathed.
Ved
Bentsebrug har
Bentsebrug. bøtte fabrik^-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
