Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Patenter. Bekjendtgjørelser fra departementet for det indre - Projektiler. Af H. Gruson, A. Hellhoff og J. Halbmayer - Isploug. A. S. Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
holdende i to afdelinger eller kar af glas eller andet
skjørt materiale bestanddelene af et explosivt stof.
Lignende anordninger er tidligere kjendte ved
brandrør, men deres anvendelse ved projektiler er
formentlig ny, hvorfor patent kan bevilges i
overensstemmelse med ansøgning af 31te januar d. år.
Beskrivelse.
Denne opfindelse går ud på at fremstille
spræng-projektiler, som forbliver fuldkommen uforandrede
såvel på lager, ved behandling som under
transporten, men som, når man lader skydningen foregå, på
den korteste tid forvandles til explosive projektiler,
bevirkende ved træfning af målet, en hidtil ikke
opnået sprængvirksomhed
Dette opnåes ved, at der i projektilen
indeslut-tes to eller flere substancer, der ved mekanisk
sammenblanding danne explosive stoffe, men som er
således skilte fra hverandre, at skillevæggenes
mate-rial er tilstrækkeligt stærkt til at modstå stød, men
dog så svagt, at det ituslåes under skudløsningen.
På vedlagte tegning er S og C to kar af glas eller
andet skjørt emne, indesluttede i projektilet. Også
kan i selve projektilet indsættes en eller flere skjøre
mellemvægge, som danne to eller flere rum, i hvilke
de i og for sig ikke explosive emner kunne fyldes.
I første tilfældene omgives karene helt og
holdent eller delvis af filt eller lignende mellemlæg, a
flg. l, så at et stød ikke kan virke ituslående på
karene.
Projektilerne i flg. l, 2, 5 og 6 explodere ved
ydre antændning, og de i flg. 3 og 4 ved hastig
meget heftig sammenpresning, dog uden ydre
an-tændningsmiddel.
På flg. l har karet C to åbninger 6 fr, den ene
tjenende til at føre ind sprængemnerne og den anden
til at slippe ud luften. Karret B er fæstet på den
øvre del af C og anslåes samtidig med dette i det
øieblik, projektilen afsky des.
Projektilen i flg. l viser i sin fremre del
detona-torn med tændere, konstrueret på følgende måde.
Spidsen .F’s trængen ind i tændapparatet 15’s
knald-kviksølvsats ved skuddets afskydning forhindres af
den foran indskudte stift G, der, når projektilen
begynder at gå rundt, bortkastes, hvorved JF’s
trængen ind i tændapparatet (tændpillen) bevirkes ved,
at projektilet træffer målet, hvoraf som en følge
dette tændapparat tilligemed krudtladningen D
kre-derer (exploderer), mellemlægget Ré ituslåes derved,
og detonationen virker på sprængemnet i projektilen.
I flg. 2 sker antændningen på lignende måde,
men i projektilens bagre del. Spidsen passerer her
gjennem en cylinder F, der, inden projektilen har
nået målet, ved tvende støtter c c holdes i sit
forhold til det explosive stof D E og bevirker således
en detonation, tilstrækkelig til at frembringe
explo-sion af projektilens sprængsats.
Indsættelsen af karene S og C sker i 2, 3 og
5 fra projektilens nedre ende og fra dens fremre
ende i flg. l og 4.
I flg. 5 er karene B og C i et stykke og sker
antændningen der på en fuldkommen ny måde,
nemlig således: en liden del af den under projektilens
løb dannede sprængsats flyder gjennem den lille
kanal m ind i detonationsrummet K. Når
projektilen træffer målet, så afskjærer stemplen o tråden
N, hvorved den fæstedes, og sammenpresses
detona-tionsrummets ladning så megei, at Sammes explosion
må følge og derved også projektil ens sprængning.
Pig. 6 viser en granatkatetsch, i hvilken
ex-plosionen kommer istand i selve projektilen ved
hjælp af et tidsrør, indesluttet i L, tilligemed en
detonator i bunden af tændrøret.
Fordelene ved disse sprænggranater er:
1. Mulighed til at anvende ødelæggende, eyplosive
stoffe og følgelig en overordentlig forhøielse af
projektilens ødelæggende kraft.
2. Fuldkommen sikkerhed for explosion før
projektilens ankomst til målet.
3. Uforanderlighed hos de loddede projektiler.
Isploug.
A. S. Jensen.
(PI. XIV).
Ved høieste resolution af 16 juli 1880 blev der
nådigst tilstået kaptein S. Jensen af Aalborg,
Danmark patent for et tidsrum af 7 år på den af ham
specielt angivne form og konstruktion af isplouge
med henhold til vedlagte beskrivelse og tegning,
dog således, at patentet bliver ugyldigt, såfremt
opfindelsen ikke inden 2 år fra patentets udfærdigelse
(20de august 1880) bringes i udøvelse her i riget.
Industriidassens erklæring.
Ansøgeren foreslår at bryde isen opad og til
siderne, hvorved den skydes ud ovenpå den øvrige
is og således lettere kan fjernes fra råken. I den
hensigt anbringes for bougen af dampskibet en i
kjættinger ophængt isploug, hvis udstikkende
underkant griber ind under isen; indover er sidefladen
jævnt krummet opad.
Man har forhen anvendte isplouge efter
lignende princip, ligesom også isbryderdampskibe med
indadliggende boug i samme Øiemed. Den specielt
angivne form og konstruktion af plougen antages
ny, og vil klassen foreslå, at der tilståes S. Jensen
patent for 7 år på den af ham specielt angivne
form og konstruktion af isplouge, med henhold til
vedlagte beskrivelse og tegning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
